Smart Robots

En af de teknologier der vil komme til at medføre en betydning for den måde, som organisationer og virksomheder vil producere produkter og services fremadrettet vil være “Smart Robots”. Konsulenthuset Gartner har i virksomhedens hype cycle for “emerging technologies”.

“Smart Robots” er kendt for, at der findes forskellige typer af robotter der bruges til forskellige typer formål. Overordnet set findes der to overordnede trends i forhold til forståelsen og anvendelsen af smarte robotter. Den ene trend omhandler udviklingen af industrirobotter der er nemme at opsætte og tilpasse, hvor den anden trend tager sit udgangspunkt i udvikling af “robotics” software der reelt fungerer som en slags automatiserede software. RPA eller software robotter er en slags lette integrationer der tager udgangspunkt i, hvordan grafiske brugergrænseflader fungerer og sørger for at data kan flyttes via robotten mellem applikationer.

Begge trends har fordele som danske virksomheder kan anvende, hvortil RPA på visse områder er mere anvendeligt for en stor del af organisationerne i Danmark.

Analyse

Robotter der er omstillingsparate og som samtidigt er nemme at kunne stille op og tilpasse vil kunne give danske produktionsvirksomheder og service-virksomheder en række fordele, hvis de anvendes rigtigt. I skrivende stund er prisen på industrirobotter faldende, hvortil billige robotter vil kunne opstilles nemt i fabrikshaller eller i værksteder om nødvendigt.

Software robotter vil på den anden siden kunne anvendes bredt blandt mange typer organisationer og både i den offentlige og i den private sektor. Inden for den offentlige sektor vil det kunne forventes at en del opgaver indenfor administrationsområdet vil kunne automatiseres og dermed kan arbejdskraft frigives. I den private sektor vil man ligeledes kunne effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre forhold for profitmaksimering. RPA er på visse områder længere fremme end industrirobotter. Mange mellemstore organisationer kan sammen med service-orienteret infrastruktur kunne automatisere udveksling af data og funktioner og på den måde opnå konkurrencefordele. Det kræver dog, at organisationerne er gode nok til at anvende RPA sammen med SOI.

I forhold til industrirobotter da er en række forskellige organisationer i gang med at modne teknologierne bag, og det virker til at teknologierne også vil kunne anvendes bredere blandt mellemstore og små organisationer. Der er dog længere udsigter til, at industrirobotter bliver videre udbredt til organisationer m.v.

Konklusion

Organisationer kan med fordel undersøge mulighederne med industrirobotter og med software robotter. Der findes forskellige perspektiver på, hvordan de to typer teknologier kan anvendes, og hver af de forskellige typer teknologier har betydning for, hvordan man opnår de reelle fordele som teknologierne kan give organisationerne, hvis teknologierne implementeres rigtigt.

I forhold til det danske marked da er både software robotter og industrirobotter ved at være etableret og anvendelige. De fleste organisationer vil med fordel kunne anvende forskellige typer af software robotter til at automatisere forskellige dele af de aktiviteter der håndteres af organisationen.

Kilder

  1. Columbus. L. (2016). Gartner Hype Cycle For Emerging Technologies, 2016.
Reklamer

Udbredelse af blockchain i revisions sektoren

Blockchain er et koncept der er ved at blive realiseret med en række forskellige typer teknologier. Hidtil har BitCoin været den primære implementering af konceptet. Det er ved at ændre sig, da store internationale virksomheder er ved at få øjnene op for anvendelse af blockchain konceptet til at understøtte forskellige former kommercielle formål, hvilket kan have betydning for forskellige typer organisationer, herunder organisationer i revisions sektoren.

Proprietære “hovedbøger”

De store revisorer har sat sig for at arbejde med at udvikle deres egne “ledgers” eller hvad der kan kaldes for hoved bøger. Det vil sige at de udvikler deres egne distribuerede databaser og det virker til at de vil udbygge den som services til kunderne. Ideen med denne model vil være at sælge sikkerhed og troværdighed via de proprietære hovedbøger.

Det betyder så også at dele af ideen med peer-2-peer teknologien kan blive udfordret, da de organisationer der skriver sig op til at bruge den gældende hovedbog kun deler data med andre der også anvender samme hovedbog.

Teknologien der giver adgang til “ledgers”  kan gøres tilgængelige for alle eller kun tilgængelig for kunderne til revisionshusene. Dette leder til muligheder, som analysen nedenfor vil behandle yderligere.

Analyse

Der kan være et rationale i at stoppe konsulentbureauer og revisorer begynder at udvikle den relevante infrastruktur til at organisationer, virksomheder og almindelige brugere kan få adgang til relevante data fx via en hovedbog baseret på blockchain teknologierne (PwC 2017a). Ligeledes mener jeg, at det kan være rationale i at bruge en infrastruktur der sikre brugernes muligheder for at redigere data er tilgængelig.

Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det betyder ligeledes at revisionshusene begynder på at gå ind på de samme markeder som pengeinstitutterne, og på visse områder måske endda kan erstatte dem, da revisionshusene i stort omfang har kendskab til sine kunder og deres strategiske muligheder. Pengeinstitutterne er på den anden side også i gang med at undersøge mulighederne i FinTech og blockchain og på den måde kan de have konkurrerende produkter der på sin vis kan udfordre revisionshusene. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. da bankerne kan bruge viden om transaktionerne til at udarbejde rimelig gode bud på regnskaber til sine virksomhedskunder, og dermed konkurrerer direkte med revisionshusene.

Dermed sagt så venter der et spændende opgør mellem revisionshusene og bankerne, da det vel ikke rigtig giver mening, at små- og mellemstore virksomheder skal have for mange kontaktpunkter fx både en revisioner og en bankrådgiver i et pengeinstitut, hvis de kan få samme service begge steder?

Revisionshusene har i udgangspunktet en række konsulentfunktioner som kan sælges til kunderne i revisionshusene, hvortil informationsteknologier og digitalisering er et af områderne. Det er derfor plausibelt at revisionshusene kan anvende deres konsulentforretninger til at udbrede deres specifikke “blockchains” til deres kunder. PwC (2017b) beskriver, at man har identificeret at forsikringsselskaber kunne have en interesse i at anvende “blockchain” lignende teknologier til at understøtte sikre opslag i forsikringspolicer og udveksling af “claims” mellem parter. I Danmark ejer en del af de store banker pensions- og livsforsikringsselskaber som også sælger andre forsikringsprodukter, hvortil revisionshusene på den facon vil kunne konkurrere med bankerne på et af deres markeder.

Konklusion

De danske revisionshuse kan anvende blockchain til at skabe et produkt der vil kunne konkurrere med bankerne. Bankerne er samtidigt i gang med at udvikle deres egne blockchains, som med små  tilpasninger også ville kunne bruges til at understøtte transaktioner der i højere grad ville være rettet imod andre typer virksomheder end finansielle transaktioner et ofte yndet emne for blockchain er opfølgning på kontrakter og udveksling af formuegoder.

Kilder

  1. PricewaterhouseCoopers. (2017a). PwC’s Blockchain. URL: https://www.pwc.com/us/en/financial-services/fintech/blockchain.html
  2. PricewaterhouseCoopers. (2017b). Chain Reaction: How Blockchain Might Change the Wholesale Insurance. URL: https://www.pwc.com/gx/en/industries/financial-services/publications/blockchain-technology-might-transform-wholesale-insurance.html

 

3D-print anno 2017

En af de interessante emner der er oppe på teknologidagsordenen er 3D-print. Teknologien går ud på, at en maskine der kan behandle plastic-pasta, metal og lignende kan tage imod instrukser for eksempel specificeret i CAD-tegninger (tekniske tegninger) og printe objekterne til nærmest øjeblikkelig brug.

På vej hjem i S-toget den anden dag, havde jeg en spændende samtale med en kollega, hvor emnet faldt på 3D print, hvor især mulighederne og begrænsningerne ved teknologien blev behandlet.

Min kollega argumenterede for, at 3D printere aldrig vil være i stand til, at printe pæne overflader hurtigt og effektivt. Ligeledes kom min kollega ind på at de små printere ej heller kan printe med flydende metaller og der vil være en række produkter som på nuværende tidspunkt ikke kan printes via 3D printing. Konkret kom han ind på at radiorør med bestemte gasarter og dæk til personbiler og lastbiler.

 

Mine argumenter var at der i stigende og stigende omfang vil komme produkter der kan 3D printes dels på grund af teknologierne og dels fordi, at teknologien på mange områder vil vise sig mere omkostningseffektiv end det at etablere store maskiner, maskinhaller, medarbejdere til maskinerne og pakning. Jeg bemærkede også at flere produkter vil komme enten i halvfabrikata til kunden, hvortil disse bliver samlet i 3D-printeren til det produkt, som kunden efterspørg.

Jeg tror, stadig at 3D-print vil være med til at forme markedet, og jeg har ligeledes på fornemmelsen af 3D-print vil blive mere relevant og udbredt både indenfor erhvervssektoren og indenfor konsumentsalg. Det vil blive mere almindeligt for forbrugere, at købe en opskrift til produktion af et slutprodukt som efterspørges og det vil med stor sandsynlighed enten ske på slutbrugerens egen 3D-printer eller en 3D-printer i slutbrugerens lokalområde.

Placering på Hype Cycle

En hype cycle er en grafisk fremstilling af synlighed af teknologier, koncepter og produkter.

Gartner har udarbejdet en hype cycle der omhandler de forskellige genre af 3D-print.

Columbus (2015) bemærkede især 3D-print til medicinske formål er en af de faktorer der er med til at skabe vækst med 3D-print.

En anden ting som Gartner bemærkede på hype cyclen er, at 3D-print til forbrugerområdet er nået til “through of disillusionment”. Det indikerer at man indenfor en overskuelig fremtid vil opleve, at teknologien kan bruges mainstream og den vil blive anvendelig i forskellige sammenhænge. I erhvervssammenhænge vil 3D-print teknologien kunne bruges effektivt inden for forskellige domæner.

Konklusioner

3D-print teknologien ved med stor sandsynlighed blive udbredt i forskellige sammenhænge, og 3D-print teknologierne vil blive en integreret del af hverdagen for de fleste mennesker. Udbredelsen af 3D-print teknologier vil betyde, at en række forskellige distributionskanaler vil ændres. Ligeledes må man forvente at 3D-print teknologier vil bruges effektivt af virksomheder, hvilket vil betyde at den plads som virksomheder behøver mindskes. Det betyder også at byer vil kunne mindske behovet for arealer der allokeres til produktionsvirksomheder.

I 2017 vil 3D-print teknologierne falde i pris i forhold til anvendelse på forbrugermarkedet, og der vil samtidigt komme bud på nye produktionsmetoder i den kommende tid inden for erhvervsområderne. Det vil betyde at forskellige first mover virksomheder vil begynde at afklare mulighederne for salg af 3D-printere, udstyr og tegninger der kan bruges til at fremstille produkter der vil kunne bruges i dagligdagen og nichesammenhænge.

Kilder

Columbus, L. (2015). Gartner’s Hype Cycle For 3-D Printing, 2015: Medical Products Driving Market Growth. URL: https://www.forbes.com/sites/louiscolumbus/2015/08/28/gartners-hype-cycle-for-3-d-printing-2015-medical-products-driving-market-growth/#2b7ab3ff2de2

Internet of Things

En af de koncepter som konsulenthuset Gartner har identificeret som værende en vigtig trend der vil påvirke markederne i vesteuropa og dermed markederne, som mange organisationer i Europa og resten af verdenen vil opleve påvirke dem. IoT tager sit afsæt i at enheder som maskiner, inventar, hvidevarer med flere kan forbindes og udveksle data (Burgess 2017).

Internet of Things og smart dust har på visse områder de samme egenskaber, hvortil det på nuværende tidspunkt vurderes, at Internet of Things er mere realiserbar end smart dust, dog med færre muligheder.

Internet of Things har mange kommercielle perspektiver. De kommercielle perspektiver involverer:

  • Anvendelse af enheder i virksomhederne vedrørende enhedernes tilstande.
  • Indsamling af data (Burrus 2014) inden for flere geografiske områder.
  • Styring af forskellige objekter på baggrund af deres forbindelser.

Analyse

Der findes mange interessante elementer i IoT. Der findes dertil en række forskellige måder som organisationer og virksomheder vil være i stand til, at anvende IoT til at opnå konkurrencefordele.

De førnævnte punkter kan anvendes i følgende kommercielle perspektiver (Morgan 2014):

  • Overvågning af enheder (maskiner, devices m.v.) i husstande og organisationer.
  • Indsamling af data fra forskellige enheder (maskiner, devices, m.v.) til bedre styring af organisationens aktiver.
  • Styring af maskiner og enheder i organisationerne (Burrus 2014).

Internet of Things har på den måde mulighed for at effektiviserer antallet af processer der kan overvåges og styres på centralt hold i organisationen. Det vil betyde at man udover at kunne spare på antallet af medarbejdere, så også vil være i stand til at bygge internet of things ind i produkterne, som organisationen sælger, hvormed det vil være nemmere at automatisere salg og services til kunderne.

Den nemmere måde at indsamle oplysningerne på gør det også muligt for organisationerne at følge op på, hvordan organisationens produkter bliver anvendt efter disse er købt. Ligeledes bliver det muligt for organisationerne at foretage eftersalg ved at integrere deres fysiske produkter med API’er der gør det muligt at bestille bestemte typer produkter fra organisationen eller organisationens samarbejdspartnere. Set ud fra et forbruger perspektiv kunne det være at enhederne i forbrugernes hjem var forbundne ved hjælp af IoT et fælles API kunne bruges af producenterne til at give informationerne videre til relevante markedsaktører som forbrugeren selv er med til at definere. Dermed sagt så kan supermarkeder og flere kunne sælge produkter til forbrugerne, når der opstår et behov. Et dagligdags eksempel kunne være køleskabet der registrerer, at forbrugeren er ved at løbe tør for mælk, hvilket gør at køleskabet automatisk sørger for indkøbet hos det lokale supermarked, som så vil kunne bringe det ud.

Fra et forretning-til-forretning perspektiv, da kunne det give mening at kombinere IoT med virksomhedens økonomisystem og andre styringssystemer. På den måde kan der laves de relevante forecasts og med de rigtige integrationer vil varer med flere kunne bestilles hjem til virksomheden.

Konklusion

IoT har mange interessante kommercielle perspektiver. I forhold til danske forhold så vil det give mening at arbejde med IoT i forhold til at skabe “smart homes” eller det som kan kaldes for hjem, hvor de forskellige devices er forbundet til hinanden via IoT. Det betyder samtidigt at det er muligt for mange producenter af “konsument-orienterede” produkter, at kunne etablere API’er så supermarkeder m.v. kan bruge oplysningerne fra enhederne i forbrugernes husstande til at sælge relevante produkter, som forbrugerne med jævne mellemrum har behov for fx mælk, kød, æg m.v.

Kilder

  1. Burgess, Matt. (2017). “What is the Internet of Things? WIRED Explains”. URL: http://www.wired.co.uk/article/internet-of-things-what-is-explained-iot
  2. Morgan, Jacob. (2014). “A Simple Explanation Of ‘The Internet Of Things’”. URL:“https://www.forbes.com/sites/jacobmorgan/2014/05/13/simple-explanation-internet-things-that-anyone-can-understand/#500cc21f1d09
  3. Burrus, Daniel. (2014). “The Internet of Things is Far Bigger  Bigger Than Anyone Realizes”. URL: https://www.wired.com/insights/2014/11/the-internet-of-things-bigger/

4D print

Har du hørt om 3D print? I givet fald så har du også nogle ideer om, hvad 4D print omhandler.

Konsulenthuset Gartner har placeret teknologigruppen 4D print som værende i hype cyclens fase kaldet innovation trigger fasen, og det indikerer at organisationer bør holde øje med teknologien, men ikke nødvendigvis begynde at investere i teknologierne, før disse viser sig mere modne.

Ideen med 4D print er, at den fjerde dimension (tid) tilføjes til konceptet og at produktet der 3D printes vil kunne skifte form på et tidspunkt i fremtiden ved, at der indbygges en logik i produktet der gør det muligt at aktivere dette ved hjælp af en passiv eller aktiv energikilde.

Du har mulighed for at få flere oplysninger om 4D print ved at se videoen nedenfor.

https://embed.ted.com/talks/skylar_tibbits_the_emergence_of_4d_printing

Det fremgår af videoen at 4D print kan give de printede produkter nye funktionsområder, hvilket vil sige, at muligheder ved produkterne bliver flere, hvis funktionaliteten aktiveres ved hjælp af en passiv eller en aktiv energikilde.

Hype om nye teknologier (2016)

Gartner udgiver med løbende mellemrum rapporter der tager udgangspunkt i den hype der findes for koncepter og teknologier. Måden hvorpå koncepternes og teknologiernes hype udstilles på er ved hjælp af Gartners “hypecycle”.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i, at Gartners “hypecycle” for 2016 er tilgængelig, og at denne giver et indblik i, hvad organisationerne skal gøre ved de enkelte teknologier. Årsagen til at Gartners bud fra 2016 stadig har relevans i dag skyldes, at en del af teknologierne ikke er udfaset og nogle har måske ændret pladsen marginalt.

Gartners bud

Gartner plejer at udgive deres hype cycles engang om året om, hvilket de også har vedrørende såkaldte nyskabende teknologier.

Gartner har udpeget følgende teknologier som værende i Innovation-trigger fasen (Columbus 2016):

  • Smart dust.
  • 4D print.
  • General purpose machine learning.
  • 802.11ax (trådløst netværk).
  • Context brokering.
  • Neuromorphic hardware.
  • Data broker platform as a service.
  • Quantum computing.
  • Personal analytics.
  • Smart Workplace.
  • Volumetric displays.
  • Conversational user interfaces.
  • Brain-computer interface.
  • Virtual Personal Assistants.
  • Smart data-discovery.
  • Affective computing.
  • Commercial UAVs.
  • IoT platform.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Peak-of-Inflated-Expectations fasen (Columbus 2016):

  • Smart robots.
  • Blockchain.
  • Machine learning.
  • Software defined security.
  • Autonomous vehicles.
  • Nanotube Electronics.
  • Software Defined Anything.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Trough of disillusionment fasen (Columbus 2016):

  • Natural-Language Question Answering.
  • Enterprise Taxonomy and Ontology Management.
  • Augmented Reality.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Slope of Enlightenment fasen (Columbus 2016):

  • Virtual Reality.

Analyse

Siden 2016 er blockchain konceptet blevet det mest hypede koncept på Gartners “hypecycle” model overhovedet, hvortil konceptet nu er så hyped, at selv det offentlige i Danmark er begyndt at eksperimentere med konceptet i forskellige afskygninger. Det er en indikator på at blockchain er en teknologi de fleste organisationer skal holde øje med.

Argumentet og virtual reality vil også vise sig at blive relevante for mange organisationer i Danmark. Det vil i første omgang være underholdningsindustrien vil bringe de to teknologier frem, men derefter vil undervisningssektoren få bragt brugen af teknologierne helt ud slutbrugerne. Fra et erhvervs synspunkt vil teknologierne kunne bruges til at give medarbejdere mulighed for at tilgå relevante informationer hurtigt.

4D print vil gøre sit indtog, når 3D print bliver udbredt. 4D print omhandler at give de printede produkter en indlejret logik og programmering der kan aktiveres både ved aktiv og passiv passiv energi. Derfor giver det mening for de fleste organisationer at holde øje med 4D print muligheder.

Organisationer i Danmark bør også holder øje med domænespecifik Machine Learning. Funktionerne forventes implementeret i nye applikationer, hvor det bliver muligt at finde frem til forskellige typer mønstre. Dette med henblik på at gøre brugen af løsningerne bedre.

Sammen med 3D- og 4D print vil robotter blive introduceret på det danske marked. Smart Robots forventes at kunne fungere i flere forskellige roller.

Konklusion

Gartner har udpeget en række nyskabende teknologier. Der kan være merit i de valg som Gartner har foretaget sig ved analysen, dog kan kan i denne kontekst også tale om at indholdet i modellen skal tilpasses til danske forhold. Derfor skal organisationerne holde øje med blockchain, 3D print og machine learning.

Kilde

  1. Columbus, Louis. (2016). “Gartner’s Hype Cycle, 2016 adds blockchain and machine learning for the first time ”, Forbes.com.

Trendspotting

Der findes en række interessante perspektiver på, hvordan trends kan spottes og hvordan organisationer kan tilpasse sig de relevante trends hurtigt og effektivt.

Metode

Neden har jeg beskrevet en fremgangsmåde, som kan anvendes i små- og mellemstore organisationer. Metoden er også anvendelige i store organisationer, dog vil der på grund af organisationens størrelse være et større krav til kommunikation og dokumentation internt i organisationen for at sikre at viden om de trends også slår rod de rigtige steder.

Indsamle informationer

Nedenstående initiativer er ikke prioriteret vedrørende mulighederne for opsøge informationerne til at identificere nye trends:

  • Tag på konferencer om nye teknologier og forretningstrends.
  • Abonner på magasiner som Harvard Business Review, Fast Company, MIT Technology Review.
  • Følg online kurser omhandlende nye teknologier og forretningstrends m.v.
  • Opsøg videnspersoner på universiteterne.
  • Indsamle rapporter fra konsulenthuse som for eksempel Deloitte, Gartner og McKinsey.
  • Brug YouTube til at finde relevante videoer fra for eksempel konferencer, webinarer eller konceptvideoer.

Identificer mønstre

Der findes en række gode grunde til at arbejde med en fremgangsmåde, hvor der indsamles løbende referencer på ændringer herunder at der udarbejdes et notat per identifikation af trend og kilde. Analytikeren der ønsker at vide mere om de enkelte trends kan med fordel anvende metodeapparatet fra Grounded Theory modellen (Birks & Mills, 2011), hvor der giver muligheder for at samle referencerne i såkaldte referater fra samtaler.

Afhold et møde med relevante interessenter og afdelinger i organisation, en til fire gange om året (Lucas, 2012), vedrørende verserende trends der påvirker markedet og få de forskellige trends prioriteret set i forhold til organisationens situation. Derefter bør prioriterede trends blive præsenteret for direktionen og bestyrelsen i organisationen, hvortil et oplæg til, hvordan organisationen tilpasser sig de forskellige trends bør følge.

Få organiseret mønstrene

Mønstrene skal organiseres så et overblik nemt kan dannes. Organisering af mønstrene vil også lede til at en større del af de indsamlede, data skal beskrives på måder der gør det nemt og effektivt for relevante interessenter i organisationen, at opnå den fornødne viden til at arbejde arbejde videre med de relevante trends.

Deling af viden i organisationen

Små- og mellemstore organisationer og store organisationer har behov for deling af viden om de forskellige trends der kan påvirke organisationen. Nonaka (Nonaka, 2000) definerede en fremgangsmåde til deling af viden, og den måde som viden skal igennem for at sikre, at den relevante viden bliver delt og på den måde har større sandsynlighed for at blive i organisationen. Modellen kaldes for SECI-modellen.

De fire faser er bygget op om at viden kan være implicit og eksplicit. Den implicitte viden omhandler i høj grad det, som det enkelte menneske har tilegnet sig og på sin vis har gemt i hjernen til senere brug. Den eksplicitte viden omhandler at den viden som er blevet tilegnet også bliver nedfældet og på den måde kan deles effektivt.

Konklusioner

Trendspotting kan vise sig at blive en svær øvelse for de fleste organisationer. De fleste organisationer kan, hvis de vil, høste gevinster ved at indgå i arbejdet med trendspotting, men det kræver at de enkelte organisationer allokere de rigtige ressourcer i et relevant omfang. Trendspotting i små- og mellemstore virksomheder og i store virksomheder kræver også at der findes en hvis grad af videndeling i organisationerne, hvilket vil betyde at viden skal indsamles ”nedfældes på papir” og kunne deles med relevante aktører i organisationen.

Kilder

  1. Birks, M. & Mills, J. (2011). Grounded Theory: A Practical Guide.
  2. Nonaka, I. (2000). SECI, Ba, and Leadership: A Unified Model of Dynamic Knowledge Creation.
  3. Lucas, H. C. (2012). The Search for Survival.

Cloud Platforme i 2017

Konsulenthuset Gartner udarbejder og udgiver med jævne mellemrum rapporter vedrørende bestemte leverandører inden for bestemte teknologiske områder. Gartner har ligeledes udgivet en rapport med tilhørende model (Magic Quadrant) omhandlende de forskellige cloud platforme der er tilgængelige set ud fra et ”Infrastructure as a Service”.

Gartner (2017) udpegede følgende leverandører og platforme i nævnte hierarkiske orden:

  1. Amazon (Markedsleder).
  2. Microsoft (Markedsudfordrer).
  3. Google (markedsudfordrer og tidligere niche spiller).
  4. Alibaba (upcommer og nuværende niche spiller).

Analyse

De nedenstående leverandører (og platforme) har styrker og svagheder der kan påvirke deres positioner på markedet.

Amazon

Amazon har med Amazon Webservices udviklet en meget bredportefølje af webservices og infrastrukturkomponenter, som organisationer og virksomheder kan anvende til at styrke organisationernes egne IT-infrastruktur.

Amazon har været med til at opbygge cloud-markedet og på baggrund af dette, så har Amazon været i stand til at opbygge produkterne der skal til for, at opnå de relevante resultater.

Microsoft

Microsoft er som virksomhed kendt som en ”fast 2nd” på markederne og agere derfor ofte som markedsudfordrer. Det er også tilfældet på cloud-markedet, hvor Microsoft har været i gang med at udvikle sine cloud-produkter over en længere periode.

Google

Google har i mange år været i stand til at udvikle web-orienterede teknologier og på baggrund af det udviklet webservices der kunne bruges delvist som infrastrukturkomponenter og til at udvikle applikationer med. Google har nogle særdeles talentfulde ansatte som har været i stand til at udfordre andre teknologivirksomheder og platforme. Google har dertil opbygget datacentre rundt om i verdenen på linje med Amazon og Microsoft. Google var ude tidligt med en række cloud-lignende services, men af forskellige årsager gik Google først sent i gang med at udfordre konkurrenterne der i mellemtiden havde overhalet Google.

Alibaba

Kinesisk søgegigant der på visse områder minder lidt om en kombination af Google og Amazon i forhold til den måde, som virksomheden handler på. Virksomheden er begyndt at udbyde cloud-infrastruktur og er på grund af sin geografiske placering vel positioneret med datacentre i Østasien og USA. Virksomheden er til gengæld svagt repræsenteret i Europa med kun et datacenter.

Markedssituation

Amazon er med andre ord udfordret ved at Microsoft og Google endelig er begyndt at bevæge sig i en retning at understøtte skyen. Det er ligeledes indikatorer på at både Microsoft og Google er begyndt at sælge lignende sky-lignende produkter og API’er som Amazon. Det betyder også at Amazon udfordres direkte af modstandere der har direkte mange års erfaringer med forskelligartede teknologier og som har en række relevante produkter der delvist kan erstatte Amazon. Dermed sagt så må det forventes at Google og Microsoft bliver stadig mere relevante leverandører på cloud løsninger. Alibaba vil tilsvarende udvikle sig inden for det asiatiske marked og vil antageligvis anvende en low-cost strategi for at komme ind på det amerikanske og europæiske markeder.

Konklusion

Google er en vigtig markedsudfordrer på markedet inden for cloud leverandører. Alibaba er på nuværende tidspunkt en kinesisk niche-spiller som har potentiale til at udfordre Google, Amazon og Microsoft, hvis virksomheden vel at mærke sælger sine services ud fra omkostninger. Microsoft virker som den mest relevante markedsudfordrer i forhold til Amazon, da virksomheden har satset meget hårdt på at få opbygget den relevante infrastruktur og funktionalitet.

 

Kilder

Dignan, L. (2017). Gartner puts AWS, Microsoft Azure top of its Magic Quadrant for IaaS. URL: http://www.zdnet.com/article/gartner-puts-aws-microsoft-azure-top-of-its-magic-quadrant-for-iaas/?ftag=COS-05-10aaa0h&utm_campaign=trueAnthem%3A+Trending+Content&utm_content=59434ae119d6ba000755e3a7&utm_medium=trueAnthem&utm_source=facebook

Trends i programmeringssprog 2017

Thomas Peham havde gjort sig nogle observationer om trends i brugen af programmeringssprog i 2017. Peham fik udgivet sine tanker i februar måned, hvormed jeg kan konstatere, at tankerne er relativt nutidige. Ifølge Peham vil der være tale om følgende programmeringssprog som vil være en hvis hype om i 2017 både i udbredelse og i anvendelse:

  • JavaScript.
  • Java.
  • Python.
  • Elixir.
  • Rust.
  • Go.
  • TypeScript.
  • PHP.
  • Ruby on Rails.
  • C#.
  • Swift.

Analyse

Der findes forskellige anskueliggørelser af hvad der er relevant og efterspurgt på de forskellige markeder. Det gælder også, når det kommer til trends for programmeringssprog på det danske marked.

Set ud fra tre overordnede perspektiver så kan der være tale om Web, Standardsystemer og Udvikling fra bunden.

Web

Inden for udvikling af webapplikationer herunder applikationer der bruger en web-orienteret front-end, så vil der typisk være en trend i Danmark der peger i retning af følgende programmerings- og scripting sprog har udbredelse:

  • PHP.
  • JavaScript.
  • Ruby on Rails.
  • TypeScript.
  • Go.

Standardsystemer

I blandt de nedenstående programmeringssprog vil det også være muligt at udvikle IT-løsninger helt fra bunden af, dog er programmeringssprogene også anvendt i udviklingsparadigmer der satser stærkt på integration og anvendelse af standardsystemer:

  • C# med .NET.

Udvikling fra bunden af

Nedenstående programmeringssprog kan også bruges til at binde såkaldte eksisterende standardprodukter sammen. Dog vil man typisk opleve at et andet udviklingsparadigme anvendes, hvilket vil sige, at programmeringssprogene typisk anvendes til at bygge systemer helt fra bunden.

  • Java.
  • C++ / C#.

Kilder

  1. Peham, T. (2017). What are the programming language trends for 2017? URL: https://www.quora.com/What-are-the-programming-language-trends-for-2017

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑