Der findes en række interessante perspektiver på, hvordan trends kan spottes og hvordan organisationer kan tilpasse sig de relevante trends hurtigt og effektivt.

Metode

Neden har jeg beskrevet en fremgangsmåde, som kan anvendes i små- og mellemstore organisationer. Metoden er også anvendelige i store organisationer, dog vil der på grund af organisationens størrelse være et større krav til kommunikation og dokumentation internt i organisationen for at sikre at viden om de trends også slår rod de rigtige steder.

Indsamle informationer

Nedenstående initiativer er ikke prioriteret vedrørende mulighederne for opsøge informationerne til at identificere nye trends:

• Tag på konferencer om nye teknologier og forretningstrends.
• Abonner på magasiner som Harvard Business Review, Fast Company, MIT Technology Review.
• Følg online kurser omhandlende nye teknologier og forretningstrends m.v.
• Opsøg videnspersoner på universiteterne.
• Indsamle rapporter fra konsulenthuse som for eksempel Deloitte, Gartner og McKinsey.
• Brug YouTube til at finde relevante videoer fra for eksempel konferencer, webinarer eller konceptvideoer.

Identificer mønstre

Der findes en række gode grunde til at arbejde med en fremgangsmåde, hvor der indsamles løbende referencer på ændringer herunder at der udarbejdes et notat per identifikation af trend og kilde. Analytikeren der ønsker at vide mere om de enkelte trends kan med fordel anvende metodeapparatet fra Grounded Theory modellen (Birks & Mills, 2011), hvor der giver muligheder for at samle referencerne i såkaldte referater fra samtaler.

Afhold et møde med relevante interessenter og afdelinger i organisation, en til fire gange om året (Lucas, 2012), vedrørende verserende trends der påvirker markedet og få de forskellige trends prioriteret set i forhold til organisationens situation. Derefter bør prioriterede trends blive præsenteret for direktionen og bestyrelsen i organisationen, hvortil et oplæg til, hvordan organisationen tilpasser sig de forskellige trends bør følge.

Få organiseret mønstrene

Mønstrene skal organiseres så et overblik nemt kan dannes. Organisering af mønstrene vil også lede til at en større del af de indsamlede, data skal beskrives på måder der gør det nemt og effektivt for relevante interessenter i organisationen, at opnå den fornødne viden til at arbejde arbejde videre med de relevante trends.

Deling af viden i organisationen

Små- og mellemstore organisationer og store organisationer har behov for deling af viden om de forskellige trends der kan påvirke organisationen. Nonaka (Nonaka, 2000) definerede en fremgangsmåde til deling af viden, og den måde som viden skal igennem for at sikre, at den relevante viden bliver delt og på den måde har større sandsynlighed for at blive i organisationen. Modellen kaldes for SECI-modellen.

De fire faser er bygget op om at viden kan være implicit og eksplicit. Den implicitte viden omhandler i høj grad det, som det enkelte menneske har tilegnet sig og på sin vis har gemt i hjernen til senere brug. Den eksplicitte viden omhandler at den viden som er blevet tilegnet også bliver nedfældet og på den måde kan deles effektivt.

Konklusioner

Trendspotting kan vise sig at blive en svær øvelse for de fleste organisationer. De fleste organisationer kan, hvis de vil, høste gevinster ved at indgå i arbejdet med trendspotting, men det kræver at de enkelte organisationer allokere de rigtige ressourcer i et relevant omfang. Trendspotting i små- og mellemstore virksomheder og i store virksomheder kræver også at der findes en hvis grad af videndeling i organisationerne, hvilket vil betyde at viden skal indsamles ”nedfældes på papir” og kunne deles med relevante aktører i organisationen.

Kilder

1. Birks, M. & Mills, J. (2011). Grounded Theory: A Practical Guide.
2. Nonaka, I. (2000). SECI, Ba, and Leadership: A Unified Model of Dynamic Knowledge Creation.
3. Lucas, H. C. (2012). The Search for Survival.