Smart Robots

En af de teknologier der vil komme til at medføre en betydning for den måde, som organisationer og virksomheder vil producere produkter og services fremadrettet vil være “Smart Robots”. Konsulenthuset Gartner har i virksomhedens hype cycle for “emerging technologies”.

“Smart Robots” er kendt for, at der findes forskellige typer af robotter der bruges til forskellige typer formål. Overordnet set findes der to overordnede trends i forhold til forståelsen og anvendelsen af smarte robotter. Den ene trend omhandler udviklingen af industrirobotter der er nemme at opsætte og tilpasse, hvor den anden trend tager sit udgangspunkt i udvikling af “robotics” software der reelt fungerer som en slags automatiserede software. RPA eller software robotter er en slags lette integrationer der tager udgangspunkt i, hvordan grafiske brugergrænseflader fungerer og sørger for at data kan flyttes via robotten mellem applikationer.

Begge trends har fordele som danske virksomheder kan anvende, hvortil RPA på visse områder er mere anvendeligt for en stor del af organisationerne i Danmark.

Analyse

Robotter der er omstillingsparate og som samtidigt er nemme at kunne stille op og tilpasse vil kunne give danske produktionsvirksomheder og service-virksomheder en række fordele, hvis de anvendes rigtigt. I skrivende stund er prisen på industrirobotter faldende, hvortil billige robotter vil kunne opstilles nemt i fabrikshaller eller i værksteder om nødvendigt.

Software robotter vil på den anden siden kunne anvendes bredt blandt mange typer organisationer og både i den offentlige og i den private sektor. Inden for den offentlige sektor vil det kunne forventes at en del opgaver indenfor administrationsområdet vil kunne automatiseres og dermed kan arbejdskraft frigives. I den private sektor vil man ligeledes kunne effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre forhold for profitmaksimering. RPA er på visse områder længere fremme end industrirobotter. Mange mellemstore organisationer kan sammen med service-orienteret infrastruktur kunne automatisere udveksling af data og funktioner og på den måde opnå konkurrencefordele. Det kræver dog, at organisationerne er gode nok til at anvende RPA sammen med SOI.

I forhold til industrirobotter da er en række forskellige organisationer i gang med at modne teknologierne bag, og det virker til at teknologierne også vil kunne anvendes bredere blandt mellemstore og små organisationer. Der er dog længere udsigter til, at industrirobotter bliver videre udbredt til organisationer m.v.

Konklusion

Organisationer kan med fordel undersøge mulighederne med industrirobotter og med software robotter. Der findes forskellige perspektiver på, hvordan de to typer teknologier kan anvendes, og hver af de forskellige typer teknologier har betydning for, hvordan man opnår de reelle fordele som teknologierne kan give organisationerne, hvis teknologierne implementeres rigtigt.

I forhold til det danske marked da er både software robotter og industrirobotter ved at være etableret og anvendelige. De fleste organisationer vil med fordel kunne anvende forskellige typer af software robotter til at automatisere forskellige dele af de aktiviteter der håndteres af organisationen.

Kilder

  1. Columbus. L. (2016). Gartner Hype Cycle For Emerging Technologies, 2016.
Reklamer

3D-print anno 2017

En af de interessante emner der er oppe på teknologidagsordenen er 3D-print. Teknologien går ud på, at en maskine der kan behandle plastic-pasta, metal og lignende kan tage imod instrukser for eksempel specificeret i CAD-tegninger (tekniske tegninger) og printe objekterne til nærmest øjeblikkelig brug.

På vej hjem i S-toget den anden dag, havde jeg en spændende samtale med en kollega, hvor emnet faldt på 3D print, hvor især mulighederne og begrænsningerne ved teknologien blev behandlet.

Min kollega argumenterede for, at 3D printere aldrig vil være i stand til, at printe pæne overflader hurtigt og effektivt. Ligeledes kom min kollega ind på at de små printere ej heller kan printe med flydende metaller og der vil være en række produkter som på nuværende tidspunkt ikke kan printes via 3D printing. Konkret kom han ind på at radiorør med bestemte gasarter og dæk til personbiler og lastbiler.

 

Mine argumenter var at der i stigende og stigende omfang vil komme produkter der kan 3D printes dels på grund af teknologierne og dels fordi, at teknologien på mange områder vil vise sig mere omkostningseffektiv end det at etablere store maskiner, maskinhaller, medarbejdere til maskinerne og pakning. Jeg bemærkede også at flere produkter vil komme enten i halvfabrikata til kunden, hvortil disse bliver samlet i 3D-printeren til det produkt, som kunden efterspørg.

Jeg tror, stadig at 3D-print vil være med til at forme markedet, og jeg har ligeledes på fornemmelsen af 3D-print vil blive mere relevant og udbredt både indenfor erhvervssektoren og indenfor konsumentsalg. Det vil blive mere almindeligt for forbrugere, at købe en opskrift til produktion af et slutprodukt som efterspørges og det vil med stor sandsynlighed enten ske på slutbrugerens egen 3D-printer eller en 3D-printer i slutbrugerens lokalområde.

Placering på Hype Cycle

En hype cycle er en grafisk fremstilling af synlighed af teknologier, koncepter og produkter.

Gartner har udarbejdet en hype cycle der omhandler de forskellige genre af 3D-print.

Columbus (2015) bemærkede især 3D-print til medicinske formål er en af de faktorer der er med til at skabe vækst med 3D-print.

En anden ting som Gartner bemærkede på hype cyclen er, at 3D-print til forbrugerområdet er nået til “through of disillusionment”. Det indikerer at man indenfor en overskuelig fremtid vil opleve, at teknologien kan bruges mainstream og den vil blive anvendelig i forskellige sammenhænge. I erhvervssammenhænge vil 3D-print teknologien kunne bruges effektivt inden for forskellige domæner.

Konklusioner

3D-print teknologien ved med stor sandsynlighed blive udbredt i forskellige sammenhænge, og 3D-print teknologierne vil blive en integreret del af hverdagen for de fleste mennesker. Udbredelsen af 3D-print teknologier vil betyde, at en række forskellige distributionskanaler vil ændres. Ligeledes må man forvente at 3D-print teknologier vil bruges effektivt af virksomheder, hvilket vil betyde at den plads som virksomheder behøver mindskes. Det betyder også at byer vil kunne mindske behovet for arealer der allokeres til produktionsvirksomheder.

I 2017 vil 3D-print teknologierne falde i pris i forhold til anvendelse på forbrugermarkedet, og der vil samtidigt komme bud på nye produktionsmetoder i den kommende tid inden for erhvervsområderne. Det vil betyde at forskellige first mover virksomheder vil begynde at afklare mulighederne for salg af 3D-printere, udstyr og tegninger der kan bruges til at fremstille produkter der vil kunne bruges i dagligdagen og nichesammenhænge.

Kilder

Columbus, L. (2015). Gartner’s Hype Cycle For 3-D Printing, 2015: Medical Products Driving Market Growth. URL: https://www.forbes.com/sites/louiscolumbus/2015/08/28/gartners-hype-cycle-for-3-d-printing-2015-medical-products-driving-market-growth/#2b7ab3ff2de2

Internet of Things

En af de koncepter som konsulenthuset Gartner har identificeret som værende en vigtig trend der vil påvirke markederne i vesteuropa og dermed markederne, som mange organisationer i Europa og resten af verdenen vil opleve påvirke dem. IoT tager sit afsæt i at enheder som maskiner, inventar, hvidevarer med flere kan forbindes og udveksle data (Burgess 2017).

Internet of Things og smart dust har på visse områder de samme egenskaber, hvortil det på nuværende tidspunkt vurderes, at Internet of Things er mere realiserbar end smart dust, dog med færre muligheder.

Internet of Things har mange kommercielle perspektiver. De kommercielle perspektiver involverer:

  • Anvendelse af enheder i virksomhederne vedrørende enhedernes tilstande.
  • Indsamling af data (Burrus 2014) inden for flere geografiske områder.
  • Styring af forskellige objekter på baggrund af deres forbindelser.

Analyse

Der findes mange interessante elementer i IoT. Der findes dertil en række forskellige måder som organisationer og virksomheder vil være i stand til, at anvende IoT til at opnå konkurrencefordele.

De førnævnte punkter kan anvendes i følgende kommercielle perspektiver (Morgan 2014):

  • Overvågning af enheder (maskiner, devices m.v.) i husstande og organisationer.
  • Indsamling af data fra forskellige enheder (maskiner, devices, m.v.) til bedre styring af organisationens aktiver.
  • Styring af maskiner og enheder i organisationerne (Burrus 2014).

Internet of Things har på den måde mulighed for at effektiviserer antallet af processer der kan overvåges og styres på centralt hold i organisationen. Det vil betyde at man udover at kunne spare på antallet af medarbejdere, så også vil være i stand til at bygge internet of things ind i produkterne, som organisationen sælger, hvormed det vil være nemmere at automatisere salg og services til kunderne.

Den nemmere måde at indsamle oplysningerne på gør det også muligt for organisationerne at følge op på, hvordan organisationens produkter bliver anvendt efter disse er købt. Ligeledes bliver det muligt for organisationerne at foretage eftersalg ved at integrere deres fysiske produkter med API’er der gør det muligt at bestille bestemte typer produkter fra organisationen eller organisationens samarbejdspartnere. Set ud fra et forbruger perspektiv kunne det være at enhederne i forbrugernes hjem var forbundne ved hjælp af IoT et fælles API kunne bruges af producenterne til at give informationerne videre til relevante markedsaktører som forbrugeren selv er med til at definere. Dermed sagt så kan supermarkeder og flere kunne sælge produkter til forbrugerne, når der opstår et behov. Et dagligdags eksempel kunne være køleskabet der registrerer, at forbrugeren er ved at løbe tør for mælk, hvilket gør at køleskabet automatisk sørger for indkøbet hos det lokale supermarked, som så vil kunne bringe det ud.

Fra et forretning-til-forretning perspektiv, da kunne det give mening at kombinere IoT med virksomhedens økonomisystem og andre styringssystemer. På den måde kan der laves de relevante forecasts og med de rigtige integrationer vil varer med flere kunne bestilles hjem til virksomheden.

Konklusion

IoT har mange interessante kommercielle perspektiver. I forhold til danske forhold så vil det give mening at arbejde med IoT i forhold til at skabe “smart homes” eller det som kan kaldes for hjem, hvor de forskellige devices er forbundet til hinanden via IoT. Det betyder samtidigt at det er muligt for mange producenter af “konsument-orienterede” produkter, at kunne etablere API’er så supermarkeder m.v. kan bruge oplysningerne fra enhederne i forbrugernes husstande til at sælge relevante produkter, som forbrugerne med jævne mellemrum har behov for fx mælk, kød, æg m.v.

Kilder

  1. Burgess, Matt. (2017). “What is the Internet of Things? WIRED Explains”. URL: http://www.wired.co.uk/article/internet-of-things-what-is-explained-iot
  2. Morgan, Jacob. (2014). “A Simple Explanation Of ‘The Internet Of Things’”. URL:“https://www.forbes.com/sites/jacobmorgan/2014/05/13/simple-explanation-internet-things-that-anyone-can-understand/#500cc21f1d09
  3. Burrus, Daniel. (2014). “The Internet of Things is Far Bigger  Bigger Than Anyone Realizes”. URL: https://www.wired.com/insights/2014/11/the-internet-of-things-bigger/

Smart dust

En af de teknologier, som konsulenthuset Gartner, råder organisationer og virksomheder til at holde øje med for at være forberedte til implementering og tilpasning af teknologierne er “smart dust”.

 

Gartner har valgt at klassificere teknologien som værende inden for hype cyclens “innovation trigger fase”, hvilket betyder at teknologien stadig er ved at blive udviklet, og på et niveau hvor det viser sig at udviklingen primært foretages i laboratorier og i små virksomheder.

Egenskaber for “Smart Dust”

Smart Dust har egenskab af en mikroskopisk størrelse, hvormed der er tale om mange små enheder der kan kommunikere via små radiobølge-sendere. Hver af de små enheder har begrænset hukommelse. De små enheder forventes at kunne kommunikere med hinanden og med en afsender, hvortil tanken er at anvende en slags P2P netværk (Koener 2003).

Der findes flere forskellige forretningsmæssige perspektiver på, hvordan smart dust kan anvendes til at skabe reel værdi for de organisationer og virksomheder der måtte vælge at investere i teknologierne og konceptet:

  • Medicinsk diagnose og helbredelse via mikrooperationer.
  • Overvågning af arealer (Koener 2003).
  • Mikrorobotter til opbygning af forskellige typer ting. (ABC Science 2003)
  • Kommunikation mellem forskellige typer fysiske enheder (Schiller 2013).

Der er med andre ord indikatorer på, at smart dust vil få en stor betydning i forhold til koncepter som industri 4.0, medicinske operationer, mikrokirugi samt overvågning. Derfor giver det god mening for mellemstore og store organisationer at holde sig orienteret om teknologiens fremdrift og anvendelsesmuligheder.

Analyse

Jeg ser for mig, at det går fem til 10 år før smart dust bliver udbredt inden for forskellige brancher i Danmark. Jeg ser også for mig, at en af de store barriere for at udbrede teknologien vil være Etisk Råd, da teknologien vil vise sig at kunne forlænge menneskers liv ganske betragteligt, hvis det bruges medicinsk til at bekæmpe cancer og andre typer genetiske og virale sygdomme.

Ligeledes vil etisk råd og Folketinget have udfordringer ved at acceptere at teknologien også ville kunne bruges til at overvåge borgere, organisationer og virksomheder med.

Gartner (Sjølin 2017) omtaler teknologien som værende inden for, hvad der kaldes for innovation-trigger fasen, hvilket kan siges at være pået niveau, hvor teknologien endnu ikke er produktionsmoden. I forhold til Fenn & Raskinos (2008) omtale af hype cyclen, så vil der være tale om, at smart dust er på et eksperimentelt stade, og hvor teknologien endnu ikke er moden til at blive brugt i produktion. Hype cyclen indikerer modenhenden inden for et bestemt koncept eller en bestemt teknologi ved at se på antallet og typer af omtaler, som koncepterne får.

Set i relation til de egenskaber som smart dust har, så indikerer det at når robotteknologien bliver mere udviklet, at denne så også vil tage en drejning der understøtter det mikroskopiske niveau, så der i realiteten kan være mange små robotter der vil agere sammen som en stor robot eller løse mange forskellige typer opgaver.

Konklusion

Der findes et potentiale i at anvende smart dust på i forskellige typer organisationer og virksomheder. Årsagen til at det er interessant for organisationer og virksomheder skyldes at der findes forskellige potentielle kommercielle muligheder ved at anvende smart dust, når teknologierne bag vel at mærke lovliggøres i de forskellige lande herunder Danmark. Teknologien har ifølge Gartner været et stykke tid undervejs før den for alvor vil være moden til at blive brugt i produktionsmodne situationer.

Kilder

  1. ABC Science. (2003). Smart Dust paves the wave for micro-robots. http://www.abc.net.au/science/articles/2003/08/26/932116.htm
  2. Aquila, Pedro. (2017). Smart Dust – The Future of Involuntary Treatment of the Public. http://www.wakingtimes.com/2017/01/18/smart-dust-future-involuntary-treatment-public/
  3. Koener, Brendan. (2003).   What is Smart Dust, Anyway. https://www.wired.com/2003/06/what-is-smart-dust-anyway/
  4. Sjølin, Peter. (2017). Hype om nye teknologier (2016). https://krystalkuglen.com/2017/08/08/hype-om-nye-teknologier-2016/
  5. Schiller, Ben. (2013). Forget The Internet of Things. The Future is Smart Dust. https://www.fastcompany.com/3022114/forget-the-internet-of-things-the-future-is-smart-dust
  6. Raskino, Mark & Fenn, Jackie. (2008). Mastering the Hype Cycle.

Hype om nye teknologier (2016)

Gartner udgiver med løbende mellemrum rapporter der tager udgangspunkt i den hype der findes for koncepter og teknologier. Måden hvorpå koncepternes og teknologiernes hype udstilles på er ved hjælp af Gartners “hypecycle”.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i, at Gartners “hypecycle” for 2016 er tilgængelig, og at denne giver et indblik i, hvad organisationerne skal gøre ved de enkelte teknologier. Årsagen til at Gartners bud fra 2016 stadig har relevans i dag skyldes, at en del af teknologierne ikke er udfaset og nogle har måske ændret pladsen marginalt.

Gartners bud

Gartner plejer at udgive deres hype cycles engang om året om, hvilket de også har vedrørende såkaldte nyskabende teknologier.

Gartner har udpeget følgende teknologier som værende i Innovation-trigger fasen (Columbus 2016):

  • Smart dust.
  • 4D print.
  • General purpose machine learning.
  • 802.11ax (trådløst netværk).
  • Context brokering.
  • Neuromorphic hardware.
  • Data broker platform as a service.
  • Quantum computing.
  • Personal analytics.
  • Smart Workplace.
  • Volumetric displays.
  • Conversational user interfaces.
  • Brain-computer interface.
  • Virtual Personal Assistants.
  • Smart data-discovery.
  • Affective computing.
  • Commercial UAVs.
  • IoT platform.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Peak-of-Inflated-Expectations fasen (Columbus 2016):

  • Smart robots.
  • Blockchain.
  • Machine learning.
  • Software defined security.
  • Autonomous vehicles.
  • Nanotube Electronics.
  • Software Defined Anything.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Trough of disillusionment fasen (Columbus 2016):

  • Natural-Language Question Answering.
  • Enterprise Taxonomy and Ontology Management.
  • Augmented Reality.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Slope of Enlightenment fasen (Columbus 2016):

  • Virtual Reality.

Analyse

Siden 2016 er blockchain konceptet blevet det mest hypede koncept på Gartners “hypecycle” model overhovedet, hvortil konceptet nu er så hyped, at selv det offentlige i Danmark er begyndt at eksperimentere med konceptet i forskellige afskygninger. Det er en indikator på at blockchain er en teknologi de fleste organisationer skal holde øje med.

Argumentet og virtual reality vil også vise sig at blive relevante for mange organisationer i Danmark. Det vil i første omgang være underholdningsindustrien vil bringe de to teknologier frem, men derefter vil undervisningssektoren få bragt brugen af teknologierne helt ud slutbrugerne. Fra et erhvervs synspunkt vil teknologierne kunne bruges til at give medarbejdere mulighed for at tilgå relevante informationer hurtigt.

4D print vil gøre sit indtog, når 3D print bliver udbredt. 4D print omhandler at give de printede produkter en indlejret logik og programmering der kan aktiveres både ved aktiv og passiv passiv energi. Derfor giver det mening for de fleste organisationer at holde øje med 4D print muligheder.

Organisationer i Danmark bør også holder øje med domænespecifik Machine Learning. Funktionerne forventes implementeret i nye applikationer, hvor det bliver muligt at finde frem til forskellige typer mønstre. Dette med henblik på at gøre brugen af løsningerne bedre.

Sammen med 3D- og 4D print vil robotter blive introduceret på det danske marked. Smart Robots forventes at kunne fungere i flere forskellige roller.

Konklusion

Gartner har udpeget en række nyskabende teknologier. Der kan være merit i de valg som Gartner har foretaget sig ved analysen, dog kan kan i denne kontekst også tale om at indholdet i modellen skal tilpasses til danske forhold. Derfor skal organisationerne holde øje med blockchain, 3D print og machine learning.

Kilde

  1. Columbus, Louis. (2016). “Gartner’s Hype Cycle, 2016 adds blockchain and machine learning for the first time ”, Forbes.com.

Trendspotting

Der findes en række interessante perspektiver på, hvordan trends kan spottes og hvordan organisationer kan tilpasse sig de relevante trends hurtigt og effektivt.

Metode

Neden har jeg beskrevet en fremgangsmåde, som kan anvendes i små- og mellemstore organisationer. Metoden er også anvendelige i store organisationer, dog vil der på grund af organisationens størrelse være et større krav til kommunikation og dokumentation internt i organisationen for at sikre at viden om de trends også slår rod de rigtige steder.

Indsamle informationer

Nedenstående initiativer er ikke prioriteret vedrørende mulighederne for opsøge informationerne til at identificere nye trends:

  • Tag på konferencer om nye teknologier og forretningstrends.
  • Abonner på magasiner som Harvard Business Review, Fast Company, MIT Technology Review.
  • Følg online kurser omhandlende nye teknologier og forretningstrends m.v.
  • Opsøg videnspersoner på universiteterne.
  • Indsamle rapporter fra konsulenthuse som for eksempel Deloitte, Gartner og McKinsey.
  • Brug YouTube til at finde relevante videoer fra for eksempel konferencer, webinarer eller konceptvideoer.

Identificer mønstre

Der findes en række gode grunde til at arbejde med en fremgangsmåde, hvor der indsamles løbende referencer på ændringer herunder at der udarbejdes et notat per identifikation af trend og kilde. Analytikeren der ønsker at vide mere om de enkelte trends kan med fordel anvende metodeapparatet fra Grounded Theory modellen (Birks & Mills, 2011), hvor der giver muligheder for at samle referencerne i såkaldte referater fra samtaler.

Afhold et møde med relevante interessenter og afdelinger i organisation, en til fire gange om året (Lucas, 2012), vedrørende verserende trends der påvirker markedet og få de forskellige trends prioriteret set i forhold til organisationens situation. Derefter bør prioriterede trends blive præsenteret for direktionen og bestyrelsen i organisationen, hvortil et oplæg til, hvordan organisationen tilpasser sig de forskellige trends bør følge.

Få organiseret mønstrene

Mønstrene skal organiseres så et overblik nemt kan dannes. Organisering af mønstrene vil også lede til at en større del af de indsamlede, data skal beskrives på måder der gør det nemt og effektivt for relevante interessenter i organisationen, at opnå den fornødne viden til at arbejde arbejde videre med de relevante trends.

Deling af viden i organisationen

Små- og mellemstore organisationer og store organisationer har behov for deling af viden om de forskellige trends der kan påvirke organisationen. Nonaka (Nonaka, 2000) definerede en fremgangsmåde til deling af viden, og den måde som viden skal igennem for at sikre, at den relevante viden bliver delt og på den måde har større sandsynlighed for at blive i organisationen. Modellen kaldes for SECI-modellen.

De fire faser er bygget op om at viden kan være implicit og eksplicit. Den implicitte viden omhandler i høj grad det, som det enkelte menneske har tilegnet sig og på sin vis har gemt i hjernen til senere brug. Den eksplicitte viden omhandler at den viden som er blevet tilegnet også bliver nedfældet og på den måde kan deles effektivt.

Konklusioner

Trendspotting kan vise sig at blive en svær øvelse for de fleste organisationer. De fleste organisationer kan, hvis de vil, høste gevinster ved at indgå i arbejdet med trendspotting, men det kræver at de enkelte organisationer allokere de rigtige ressourcer i et relevant omfang. Trendspotting i små- og mellemstore virksomheder og i store virksomheder kræver også at der findes en hvis grad af videndeling i organisationerne, hvilket vil betyde at viden skal indsamles ”nedfældes på papir” og kunne deles med relevante aktører i organisationen.

Kilder

  1. Birks, M. & Mills, J. (2011). Grounded Theory: A Practical Guide.
  2. Nonaka, I. (2000). SECI, Ba, and Leadership: A Unified Model of Dynamic Knowledge Creation.
  3. Lucas, H. C. (2012). The Search for Survival.

Den serverløse IT-arkitektur

I den nedenstående video vil du kunne se en interessant præsentation om fremtidens applikations- og teknologiarkitektur.

Flere og flere organisationer har set ideen i at kunne begrænse omkostningerne til indkøb af hardware og IT-infrastruktur og i stedet bruge organisationens midler på forretningsudvikling og IT-udvikling.  Det betyder blandt andet at en række forskellige organisationer er begyndt på at opbygge såkaldte serverløse løsningsarkitekturer, hvilket vil sige at applikationer udvikles til at understøtte “containere” frem for fysiske servere. Det er samtidigt en trend der vil få betydning for, hvordan organisationer udvikler software og igennem dette, også hvordan organisationer kan opnå konkurrencefordele.

Dermed sagt så må organisationens IT-leder (CIO/CTO), enterprise arkitekt eller løsningsarkitekt undersøge, hvilke teknologier der kan vise sig relevante for den enkelte organisation og hvordan disse implementeres. Dette kan gøres jf. OIO EA metoden, hvor Tekniske Trends (X2) tages i betragtning i arkitekturprocessen, hvor især strategidomænet først skal behandles.

 

Vurdering: Windows 10S

Microsoft Corporation, som egentlig var en af de første på markedet, når det kom til tablet computere og mobile enheder, har over en længere periode arbejdet med at gøre virksomhedens operativsystem Microsoft Windows (herunder Windows Xp, Vista, 8 og 10) mobile og anvendelige på flere platforme end PC’en. Desværre har det på nuværende tidspunkt ikke vist sig at være en kommerciel succes, men på trods af dette så har det ikke stoppet Microsoft fra at forsøge. Microsoft er kendetegnet ved at være en ”succesfull second” og ”fast second” og Microsoft forsøger med Windows 10S at gå efter Google Chromebook segmentet.

Lukket platform

Microsoft Windows 10S adskiller sig fra den traditionelle arkitektur og tankegang der har præget PC-miljøet siden 1980erne, hvor fokus var på at skabe semiåbne platforme, hvor udviklere og brugere kunne installere software på computerne. Det har ændret sig med Windows 10S, hvor Microsoft har valgt en model der minder meget om det som findes på diverse mobilplatforme (Apple App-store og Google Play) herunder Apples MacOS application store. Det vil sige at kun applikationer der er godkendte af Microsoft vil være til at finde og installere på en computer der afvikler Microsoft Windows 10S.

Fordele

Der findes nogle klare fordele ved at anvende en arkitektur-stil som Windows 10S er bygget op om. Den første fordel omhandler at vil kunne blive mere besværligt for malware, spionsoftware og vira at finde vej til platformen. Dog er der i enkelte tilfælde været muligt for ondsindet software at finde vej til Google Play, som anvender en arkitekturstil der minder om den, som Microsoft har valgt til Windows 10S.

Ulemper

Der findes nogle klare ulemper ved anvendelse af arkitekturmodellen. Den første ulempe omhandler at brugerne bliver væsentligt begrænsede i forhold til, at de ikke vil kunne installere software som de allerede har via andre kanaler. Brugerne bliver begrænsede, men det kan være en model til at understøtte en højere udbredelse hos små- og mellemstore virksomheder. Windows 10 S vil derfor kunne opfattes som en væsentlig mere lukket platform end det brugerne forventer, når de indkøber en PC og Microsoft Windows.

Sandsynlighed for anvendelse

I tilfælde af Microsoft har forsøgt at ramme private brugere, så vil det måske vise sig anvendeligt i forhold til det segment, som ellers ville købe en Google Chromebook eller en billig iPad til at erstatte en PC med.

Sandsynlighed for udbredelse

Microsoft har anvendt en model der satser på et markedssegment, hvor pris har en stor betydning og funktionalitet har en mindre betydning. Windows 10S har den fordel at det på mange måder minder om Microsoft Windows 10 set i forhold til den grafiske brugergrænseflade, hvilket kan vise sig at være en fordel over konkurrenter som Google (Chromebooks) og Apple (iPad med iOS). Dermed kan det vise sig at Microsoft kan udbrede produktet. Det strategiske spørgsmål vil være om Microsoft Windows 10S minder nok om den arkitektur, som gør sig gældende for Microsoft Windows 10, hvormed Microsoft stadig vil være i stand til at drage fordel af de tekniske ressourcer der er tilknyttet Windows operativsystem gruppen i Microsoft og dermed holde omkostningerne nede og udgivelseshastighederne oppe.

Operativsystemet vil ikke gøre det alene, hvor Microsoft med stor sandsynlighed bliver nødt til at udvikle flere ”killer applications” før slutbrugerne vil efterspørge dem. Microsoft har i forvejen en markedsledende kontorpakke (Office) som er gjort tilgængelig via Microsofts svar på Appstore, dog må slutbrugerne nøjes med en væsentlig ringere browser end tilfældet er på Googles Chromebooks. Microsoft kan ved at henvende sig til de markedssegmenter der ikke ønsker adgang til en egentlig åben platform, anvende de taktikker, som Clayton Christensen har defineret i ”The Innovator’s Dillema”.

Konklusion

Microsoft kan vedhjælp af virksomhedens distributionskanaler kunne udbrede Microsoft Windows 10S, og det kan vise sig at produktet også vil blive opfattet som relevant at slutbrugerne på markedet. Den største styrke for Microsoft er den sammenlignelige grafiske brugergrænseflade der findes i den mere udbredte operativsystem kaldet Microsoft Windows 10. For Microsoft gælder det om, at kombinere Windows 10S med relevante produkter som markedssegmenterne efterspørg og samtidigt sikre at der opbygges et ”økosystem” om platformen, da eksisterende programmer ikke kan installeres uden om Microsofts svar på Appstore.

Microsoft skal ligeledes sikre at de rette værditilførende funktionaliteter udvikles til platformen, så andre platforme så som Google ChromeOS og Chromebooks bliver gjort irrelevante. Dermed bliver Microsoft nødt til at spille på flere forskellige strategier for at få udbredt Windows 10S, men til gengæld kan virksomheden opnå en reel chance ved at henvende sig til de markedssegmenter der ikke ønsker at betale for en åben platform med flere valgmuligheder. Årsagen til dette kan ses i Clayton Christensens disruptionsmodel.

Cloud Platforme i 2017

Konsulenthuset Gartner udarbejder og udgiver med jævne mellemrum rapporter vedrørende bestemte leverandører inden for bestemte teknologiske områder. Gartner har ligeledes udgivet en rapport med tilhørende model (Magic Quadrant) omhandlende de forskellige cloud platforme der er tilgængelige set ud fra et ”Infrastructure as a Service”.

Gartner (2017) udpegede følgende leverandører og platforme i nævnte hierarkiske orden:

  1. Amazon (Markedsleder).
  2. Microsoft (Markedsudfordrer).
  3. Google (markedsudfordrer og tidligere niche spiller).
  4. Alibaba (upcommer og nuværende niche spiller).

Analyse

De nedenstående leverandører (og platforme) har styrker og svagheder der kan påvirke deres positioner på markedet.

Amazon

Amazon har med Amazon Webservices udviklet en meget bredportefølje af webservices og infrastrukturkomponenter, som organisationer og virksomheder kan anvende til at styrke organisationernes egne IT-infrastruktur.

Amazon har været med til at opbygge cloud-markedet og på baggrund af dette, så har Amazon været i stand til at opbygge produkterne der skal til for, at opnå de relevante resultater.

Microsoft

Microsoft er som virksomhed kendt som en ”fast 2nd” på markederne og agere derfor ofte som markedsudfordrer. Det er også tilfældet på cloud-markedet, hvor Microsoft har været i gang med at udvikle sine cloud-produkter over en længere periode.

Google

Google har i mange år været i stand til at udvikle web-orienterede teknologier og på baggrund af det udviklet webservices der kunne bruges delvist som infrastrukturkomponenter og til at udvikle applikationer med. Google har nogle særdeles talentfulde ansatte som har været i stand til at udfordre andre teknologivirksomheder og platforme. Google har dertil opbygget datacentre rundt om i verdenen på linje med Amazon og Microsoft. Google var ude tidligt med en række cloud-lignende services, men af forskellige årsager gik Google først sent i gang med at udfordre konkurrenterne der i mellemtiden havde overhalet Google.

Alibaba

Kinesisk søgegigant der på visse områder minder lidt om en kombination af Google og Amazon i forhold til den måde, som virksomheden handler på. Virksomheden er begyndt at udbyde cloud-infrastruktur og er på grund af sin geografiske placering vel positioneret med datacentre i Østasien og USA. Virksomheden er til gengæld svagt repræsenteret i Europa med kun et datacenter.

Markedssituation

Amazon er med andre ord udfordret ved at Microsoft og Google endelig er begyndt at bevæge sig i en retning at understøtte skyen. Det er ligeledes indikatorer på at både Microsoft og Google er begyndt at sælge lignende sky-lignende produkter og API’er som Amazon. Det betyder også at Amazon udfordres direkte af modstandere der har direkte mange års erfaringer med forskelligartede teknologier og som har en række relevante produkter der delvist kan erstatte Amazon. Dermed sagt så må det forventes at Google og Microsoft bliver stadig mere relevante leverandører på cloud løsninger. Alibaba vil tilsvarende udvikle sig inden for det asiatiske marked og vil antageligvis anvende en low-cost strategi for at komme ind på det amerikanske og europæiske markeder.

Konklusion

Google er en vigtig markedsudfordrer på markedet inden for cloud leverandører. Alibaba er på nuværende tidspunkt en kinesisk niche-spiller som har potentiale til at udfordre Google, Amazon og Microsoft, hvis virksomheden vel at mærke sælger sine services ud fra omkostninger. Microsoft virker som den mest relevante markedsudfordrer i forhold til Amazon, da virksomheden har satset meget hårdt på at få opbygget den relevante infrastruktur og funktionalitet.

 

Kilder

Dignan, L. (2017). Gartner puts AWS, Microsoft Azure top of its Magic Quadrant for IaaS. URL: http://www.zdnet.com/article/gartner-puts-aws-microsoft-azure-top-of-its-magic-quadrant-for-iaas/?ftag=COS-05-10aaa0h&utm_campaign=trueAnthem%3A+Trending+Content&utm_content=59434ae119d6ba000755e3a7&utm_medium=trueAnthem&utm_source=facebook

Blog på WordPress.com.

Up ↑