En af de interessante emner der er oppe på teknologidagsordenen er 3D-print. Teknologien går ud på, at en maskine der kan behandle plastic-pasta, metal og lignende kan tage imod instrukser for eksempel specificeret i CAD-tegninger (tekniske tegninger) og printe objekterne til nærmest øjeblikkelig brug.

På vej hjem i S-toget den anden dag, havde jeg en spændende samtale med en kollega, hvor emnet faldt på 3D print, hvor især mulighederne og begrænsningerne ved teknologien blev behandlet.

Min kollega argumenterede for, at 3D printere aldrig vil være i stand til, at printe pæne overflader hurtigt og effektivt. Ligeledes kom min kollega ind på at de små printere ej heller kan printe med flydende metaller og der vil være en række produkter som på nuværende tidspunkt ikke kan printes via 3D printing. Konkret kom han ind på at radiorør med bestemte gasarter og dæk til personbiler og lastbiler.

 

Mine argumenter var at der i stigende og stigende omfang vil komme produkter der kan 3D printes dels på grund af teknologierne og dels fordi, at teknologien på mange områder vil vise sig mere omkostningseffektiv end det at etablere store maskiner, maskinhaller, medarbejdere til maskinerne og pakning. Jeg bemærkede også at flere produkter vil komme enten i halvfabrikata til kunden, hvortil disse bliver samlet i 3D-printeren til det produkt, som kunden efterspørg.

Jeg tror, stadig at 3D-print vil være med til at forme markedet, og jeg har ligeledes på fornemmelsen af 3D-print vil blive mere relevant og udbredt både indenfor erhvervssektoren og indenfor konsumentsalg. Det vil blive mere almindeligt for forbrugere, at købe en opskrift til produktion af et slutprodukt som efterspørges og det vil med stor sandsynlighed enten ske på slutbrugerens egen 3D-printer eller en 3D-printer i slutbrugerens lokalområde.

Placering på Hype Cycle

En hype cycle er en grafisk fremstilling af synlighed af teknologier, koncepter og produkter.

Gartner har udarbejdet en hype cycle der omhandler de forskellige genre af 3D-print.

Columbus (2015) bemærkede især 3D-print til medicinske formål er en af de faktorer der er med til at skabe vækst med 3D-print.

En anden ting som Gartner bemærkede på hype cyclen er, at 3D-print til forbrugerområdet er nået til “through of disillusionment”. Det indikerer at man indenfor en overskuelig fremtid vil opleve, at teknologien kan bruges mainstream og den vil blive anvendelig i forskellige sammenhænge. I erhvervssammenhænge vil 3D-print teknologien kunne bruges effektivt inden for forskellige domæner.

Konklusioner

3D-print teknologien ved med stor sandsynlighed blive udbredt i forskellige sammenhænge, og 3D-print teknologierne vil blive en integreret del af hverdagen for de fleste mennesker. Udbredelsen af 3D-print teknologier vil betyde, at en række forskellige distributionskanaler vil ændres. Ligeledes må man forvente at 3D-print teknologier vil bruges effektivt af virksomheder, hvilket vil betyde at den plads som virksomheder behøver mindskes. Det betyder også at byer vil kunne mindske behovet for arealer der allokeres til produktionsvirksomheder.

I 2017 vil 3D-print teknologierne falde i pris i forhold til anvendelse på forbrugermarkedet, og der vil samtidigt komme bud på nye produktionsmetoder i den kommende tid inden for erhvervsområderne. Det vil betyde at forskellige first mover virksomheder vil begynde at afklare mulighederne for salg af 3D-printere, udstyr og tegninger der kan bruges til at fremstille produkter der vil kunne bruges i dagligdagen og nichesammenhænge.

Kilder

Columbus, L. (2015). Gartner’s Hype Cycle For 3-D Printing, 2015: Medical Products Driving Market Growth. URL: https://www.forbes.com/sites/louiscolumbus/2015/08/28/gartners-hype-cycle-for-3-d-printing-2015-medical-products-driving-market-growth/#2b7ab3ff2de2

Offentliggjort af CoherencyArchitect

MSc in Information Technology in eBusiness with a special focus on enterprise architecture, business strategy and business transformation and BSc in Business Administration and Business Computing. Graduate Diploma in Business (International Business).

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: