Blockchain er et koncept der er ved at blive realiseret med en række forskellige typer teknologier. Hidtil har BitCoin været den primære implementering af konceptet. Det er ved at ændre sig, da store internationale virksomheder er ved at få øjnene op for anvendelse af blockchain konceptet til at understøtte forskellige former kommercielle formål, hvilket kan have betydning for forskellige typer organisationer, herunder organisationer i revisions sektoren.

Proprietære “hovedbøger”

De store revisorer har sat sig for at arbejde med at udvikle deres egne “ledgers” eller hvad der kan kaldes for hoved bøger. Det vil sige at de udvikler deres egne distribuerede databaser og det virker til at de vil udbygge den som services til kunderne. Ideen med denne model vil være at sælge sikkerhed og troværdighed via de proprietære hovedbøger.

Det betyder så også at dele af ideen med peer-2-peer teknologien kan blive udfordret, da de organisationer der skriver sig op til at bruge den gældende hovedbog kun deler data med andre der også anvender samme hovedbog.

Teknologien der giver adgang til “ledgers”  kan gøres tilgængelige for alle eller kun tilgængelig for kunderne til revisionshusene. Dette leder til muligheder, som analysen nedenfor vil behandle yderligere.

Analyse

Der kan være et rationale i at stoppe konsulentbureauer og revisorer begynder at udvikle den relevante infrastruktur til at organisationer, virksomheder og almindelige brugere kan få adgang til relevante data fx via en hovedbog baseret på blockchain teknologierne (PwC 2017a). Ligeledes mener jeg, at det kan være rationale i at bruge en infrastruktur der sikre brugernes muligheder for at redigere data er tilgængelig.

Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det betyder ligeledes at revisionshusene begynder på at gå ind på de samme markeder som pengeinstitutterne, og på visse områder måske endda kan erstatte dem, da revisionshusene i stort omfang har kendskab til sine kunder og deres strategiske muligheder. Pengeinstitutterne er på den anden side også i gang med at undersøge mulighederne i FinTech og blockchain og på den måde kan de have konkurrerende produkter der på sin vis kan udfordre revisionshusene. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. da bankerne kan bruge viden om transaktionerne til at udarbejde rimelig gode bud på regnskaber til sine virksomhedskunder, og dermed konkurrerer direkte med revisionshusene.

Dermed sagt så venter der et spændende opgør mellem revisionshusene og bankerne, da det vel ikke rigtig giver mening, at små- og mellemstore virksomheder skal have for mange kontaktpunkter fx både en revisioner og en bankrådgiver i et pengeinstitut, hvis de kan få samme service begge steder?

Revisionshusene har i udgangspunktet en række konsulentfunktioner som kan sælges til kunderne i revisionshusene, hvortil informationsteknologier og digitalisering er et af områderne. Det er derfor plausibelt at revisionshusene kan anvende deres konsulentforretninger til at udbrede deres specifikke “blockchains” til deres kunder. PwC (2017b) beskriver, at man har identificeret at forsikringsselskaber kunne have en interesse i at anvende “blockchain” lignende teknologier til at understøtte sikre opslag i forsikringspolicer og udveksling af “claims” mellem parter. I Danmark ejer en del af de store banker pensions- og livsforsikringsselskaber som også sælger andre forsikringsprodukter, hvortil revisionshusene på den facon vil kunne konkurrere med bankerne på et af deres markeder.

Konklusion

De danske revisionshuse kan anvende blockchain til at skabe et produkt der vil kunne konkurrere med bankerne. Bankerne er samtidigt i gang med at udvikle deres egne blockchains, som med små  tilpasninger også ville kunne bruges til at understøtte transaktioner der i højere grad ville være rettet imod andre typer virksomheder end finansielle transaktioner et ofte yndet emne for blockchain er opfølgning på kontrakter og udveksling af formuegoder.

Kilder

1. PricewaterhouseCoopers. (2017a). PwC’s Blockchain. URL: https://www.pwc.com/us/en/financial-services/fintech/blockchain.html
2. PricewaterhouseCoopers. (2017b). Chain Reaction: How Blockchain Might Change the Wholesale Insurance. URL: https://www.pwc.com/gx/en/industries/financial-services/publications/blockchain-technology-might-transform-wholesale-insurance.html