Udbredelse af blockchain i revisions sektoren

Blockchain er et koncept der er ved at blive realiseret med en række forskellige typer teknologier. Hidtil har BitCoin været den primære implementering af konceptet. Det er ved at ændre sig, da store internationale virksomheder er ved at få øjnene op for anvendelse af blockchain konceptet til at understøtte forskellige former kommercielle formål, hvilket kan have betydning for forskellige typer organisationer, herunder organisationer i revisions sektoren.

Proprietære “hovedbøger”

De store revisorer har sat sig for at arbejde med at udvikle deres egne “ledgers” eller hvad der kan kaldes for hoved bøger. Det vil sige at de udvikler deres egne distribuerede databaser og det virker til at de vil udbygge den som services til kunderne. Ideen med denne model vil være at sælge sikkerhed og troværdighed via de proprietære hovedbøger.

Det betyder så også at dele af ideen med peer-2-peer teknologien kan blive udfordret, da de organisationer der skriver sig op til at bruge den gældende hovedbog kun deler data med andre der også anvender samme hovedbog.

Teknologien der giver adgang til “ledgers”  kan gøres tilgængelige for alle eller kun tilgængelig for kunderne til revisionshusene. Dette leder til muligheder, som analysen nedenfor vil behandle yderligere.

Analyse

Der kan være et rationale i at stoppe konsulentbureauer og revisorer begynder at udvikle den relevante infrastruktur til at organisationer, virksomheder og almindelige brugere kan få adgang til relevante data fx via en hovedbog baseret på blockchain teknologierne (PwC 2017a). Ligeledes mener jeg, at det kan være rationale i at bruge en infrastruktur der sikre brugernes muligheder for at redigere data er tilgængelig.

Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det betyder ligeledes at revisionshusene begynder på at gå ind på de samme markeder som pengeinstitutterne, og på visse områder måske endda kan erstatte dem, da revisionshusene i stort omfang har kendskab til sine kunder og deres strategiske muligheder. Pengeinstitutterne er på den anden side også i gang med at undersøge mulighederne i FinTech og blockchain og på den måde kan de have konkurrerende produkter der på sin vis kan udfordre revisionshusene. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. da bankerne kan bruge viden om transaktionerne til at udarbejde rimelig gode bud på regnskaber til sine virksomhedskunder, og dermed konkurrerer direkte med revisionshusene.

Dermed sagt så venter der et spændende opgør mellem revisionshusene og bankerne, da det vel ikke rigtig giver mening, at små- og mellemstore virksomheder skal have for mange kontaktpunkter fx både en revisioner og en bankrådgiver i et pengeinstitut, hvis de kan få samme service begge steder?

Revisionshusene har i udgangspunktet en række konsulentfunktioner som kan sælges til kunderne i revisionshusene, hvortil informationsteknologier og digitalisering er et af områderne. Det er derfor plausibelt at revisionshusene kan anvende deres konsulentforretninger til at udbrede deres specifikke “blockchains” til deres kunder. PwC (2017b) beskriver, at man har identificeret at forsikringsselskaber kunne have en interesse i at anvende “blockchain” lignende teknologier til at understøtte sikre opslag i forsikringspolicer og udveksling af “claims” mellem parter. I Danmark ejer en del af de store banker pensions- og livsforsikringsselskaber som også sælger andre forsikringsprodukter, hvortil revisionshusene på den facon vil kunne konkurrere med bankerne på et af deres markeder.

Konklusion

De danske revisionshuse kan anvende blockchain til at skabe et produkt der vil kunne konkurrere med bankerne. Bankerne er samtidigt i gang med at udvikle deres egne blockchains, som med små  tilpasninger også ville kunne bruges til at understøtte transaktioner der i højere grad ville være rettet imod andre typer virksomheder end finansielle transaktioner et ofte yndet emne for blockchain er opfølgning på kontrakter og udveksling af formuegoder.

Kilder

  1. PricewaterhouseCoopers. (2017a). PwC’s Blockchain. URL: https://www.pwc.com/us/en/financial-services/fintech/blockchain.html
  2. PricewaterhouseCoopers. (2017b). Chain Reaction: How Blockchain Might Change the Wholesale Insurance. URL: https://www.pwc.com/gx/en/industries/financial-services/publications/blockchain-technology-might-transform-wholesale-insurance.html

 

Reklamer

Hype om nye teknologier (2016)

Gartner udgiver med løbende mellemrum rapporter der tager udgangspunkt i den hype der findes for koncepter og teknologier. Måden hvorpå koncepternes og teknologiernes hype udstilles på er ved hjælp af Gartners “hypecycle”.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i, at Gartners “hypecycle” for 2016 er tilgængelig, og at denne giver et indblik i, hvad organisationerne skal gøre ved de enkelte teknologier. Årsagen til at Gartners bud fra 2016 stadig har relevans i dag skyldes, at en del af teknologierne ikke er udfaset og nogle har måske ændret pladsen marginalt.

Gartners bud

Gartner plejer at udgive deres hype cycles engang om året om, hvilket de også har vedrørende såkaldte nyskabende teknologier.

Gartner har udpeget følgende teknologier som værende i Innovation-trigger fasen (Columbus 2016):

  • Smart dust.
  • 4D print.
  • General purpose machine learning.
  • 802.11ax (trådløst netværk).
  • Context brokering.
  • Neuromorphic hardware.
  • Data broker platform as a service.
  • Quantum computing.
  • Personal analytics.
  • Smart Workplace.
  • Volumetric displays.
  • Conversational user interfaces.
  • Brain-computer interface.
  • Virtual Personal Assistants.
  • Smart data-discovery.
  • Affective computing.
  • Commercial UAVs.
  • IoT platform.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Peak-of-Inflated-Expectations fasen (Columbus 2016):

  • Smart robots.
  • Blockchain.
  • Machine learning.
  • Software defined security.
  • Autonomous vehicles.
  • Nanotube Electronics.
  • Software Defined Anything.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Trough of disillusionment fasen (Columbus 2016):

  • Natural-Language Question Answering.
  • Enterprise Taxonomy and Ontology Management.
  • Augmented Reality.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Slope of Enlightenment fasen (Columbus 2016):

  • Virtual Reality.

Analyse

Siden 2016 er blockchain konceptet blevet det mest hypede koncept på Gartners “hypecycle” model overhovedet, hvortil konceptet nu er så hyped, at selv det offentlige i Danmark er begyndt at eksperimentere med konceptet i forskellige afskygninger. Det er en indikator på at blockchain er en teknologi de fleste organisationer skal holde øje med.

Argumentet og virtual reality vil også vise sig at blive relevante for mange organisationer i Danmark. Det vil i første omgang være underholdningsindustrien vil bringe de to teknologier frem, men derefter vil undervisningssektoren få bragt brugen af teknologierne helt ud slutbrugerne. Fra et erhvervs synspunkt vil teknologierne kunne bruges til at give medarbejdere mulighed for at tilgå relevante informationer hurtigt.

4D print vil gøre sit indtog, når 3D print bliver udbredt. 4D print omhandler at give de printede produkter en indlejret logik og programmering der kan aktiveres både ved aktiv og passiv passiv energi. Derfor giver det mening for de fleste organisationer at holde øje med 4D print muligheder.

Organisationer i Danmark bør også holder øje med domænespecifik Machine Learning. Funktionerne forventes implementeret i nye applikationer, hvor det bliver muligt at finde frem til forskellige typer mønstre. Dette med henblik på at gøre brugen af løsningerne bedre.

Sammen med 3D- og 4D print vil robotter blive introduceret på det danske marked. Smart Robots forventes at kunne fungere i flere forskellige roller.

Konklusion

Gartner har udpeget en række nyskabende teknologier. Der kan være merit i de valg som Gartner har foretaget sig ved analysen, dog kan kan i denne kontekst også tale om at indholdet i modellen skal tilpasses til danske forhold. Derfor skal organisationerne holde øje med blockchain, 3D print og machine learning.

Kilde

  1. Columbus, Louis. (2016). “Gartner’s Hype Cycle, 2016 adds blockchain and machine learning for the first time ”, Forbes.com.

3D print i det næste medicinske gennembrud

Der findes mange gode grunde til at følge forskelligartede typer teknologier til at finde frem til om de kan bruges til at opnå bedre organisatoriske resultater, bedre produkter eller bedre services. En af disse teknologier er 3D print der kan bruges til at frembringe en række forskellige produkter ud fra nogle standardiserede materialer.

3D print er en gruppe af teknologier der omhandler, at materialer kan printes, så de kan bruges til bestemte typer produkter. I den forbindelse er 3D printere udviklet, så de kan printe komplicerede materialer og i forskellige størrelser. Mulighederne for at anvende forskellige materialer og det at printe i forskellige størrelser gør det muligt, at anvende teknologien inden for medicinske områder.

I medicinalindustrien har man nu forsøgt sig med at bruge 3D teknologier til at udvikle nyt vævs- og knoglemateriale til patienter (Meskó 2015), hvilket forventeligt vil lede til færre men blandt patienter. I kombination med de materialer der anvendes til at 3D printe med, så vil der være tale om det bliver mindre og mindre giftige (Jensen 2017), så vil produkterne i højere grad kunne anvendes uden at det vil betyde følgeskader for patienterne eller dem som vil printe de relevante medicinske produkter. Dermed sagt, så findes der stadig mindre mangler ved de nuværende produkter og materialer, men det forventes også at teknologierne inden for 3D print forventes at kunne bruges til at mindske risici ved operationer med videre.

Meskó indikerer, at man på et eksperimentelt niveau vil kunne udvikle kropsdele, knogler og væv der kan bruges til at skabe bedre forløb for patienterne.

Tidsperspektiv

Jeg forventer, at vi vil se, at forskellige sygehuse begynder at tage 3D print-teknologien til os i medicinsk øjemed, hvor flere patienter begynder at få organer, knogler og væv der passer perfekt til den enkelte patient. Jeg forventer, at overgangen vil begynde med de store vestlige lande, hvor især USA og Japan vil lede vejen for at bruge 3D print til at pleje patienter, hvorefter andre nationer vil følge med. Det kræver dog samtidigt at de enkelte lande vil være i stand til at  kunne anvende 3D print teknologierne til at masseproducere organer, væv og knogler. Tidsrummet hvor teknologien vil blive taget i brug vil være fra 2020 blandt de store økonomier der har de tekniske kompetencer og fra 2030 vil de europæiske lande følge trop.

Konklusioner

3D print vil indenfor en overskuelig fremtid kunne bruges aktivt til at helbrede personer og til at arbejde med forskellige typer løsninger der kan være med til at sikre en bedre og mere sandsynlig udvikling.

USA og Japan vil antageligvis være de første store lande der vil være i stand til at tage 3D print teknologien til sig, hvor de vil være i stand til at kunne masseproducere organer, væv og knogler og bruge dem til patienterne. Dette vil antageligvis finde sted i tidsperioden 2020, hvortil andre lande vil følge trop efter 2030.

Kilder

  1. Meskó, Bertalan, ”12 Things We Can 3D Print in Medicine Right Now”. (2015). https://3dprintingindustry.com/news/12-things-we-can-3d-print-in-medicine-right-now-42867/
  2. Jensen, Margit, “Miljøstyrelsen: Ingen sundhedsrisiko ved 3D print”. (2017). https://ing.dk/artikel/miljoestyrelsen-ingen-sundhedsrisiko-ved-3d-print-201434

 

Nye koncepter i IT

PC- og telefonproducenten Lenovo har sat gang i en udvikling af virksomhedens produkter og services, som fremadrettet vil være mere rettet imod brugen af kunstig intelligens. Det er på mange måder en interessant udvikling, som både virksomheden står overfor, men også i forhold til den fremtidige brug af virksomhedens produkter og tilhørende services.

 

I videoen ovenfor, kommer repræsentanter fra PC- og telefonproducenten Lenovo ind på, hvilke koncepter, som de mener at virksomheder, organisationer og forbrugere fremadrettet vil efterspørge, altså set i forhold til funktionalitet i produkter m.v. Det der er relevant i den henseende er, at Lenovo i højere grad vil satse på de services der er omkring de fysiske produkter, som for eksempel PC’ere, telefoner, tablets og servere. Lenovo vil med sit sats på kunstig intelligens satse på at den sammenhængende brugeroplevelse bliver bedre og effektiviteten ved anvendelsen af systemerne bliver bedre. Det er et interessant træk, når man tænker på, at IBM (der frasolgte sin PC og server produktlinjer til Lenovo) også arbejder aktivt med at udvikle deres AI koncept kaldet Watson.

 

Mon Lenovo vil få en fordelagtig strategisk position set i forhold til IBM, da Lenovo i højere grad har “hands-on” erfaring med sine kunder af de forskellige produktlinjer, som virksomheden producerer. I sidste ende, så må tiden vise om Lenovo er i stand til at realisere sin visioner og koncepter og om det kan lede til en bedre strategisk position end den nuværende.

Teknologier der frigives i 2014

Business Insider har lavet en liste over 17 teknologier som forventes frigivet i 2014. Du vil nok genkende en del af teknologierne som figurerer på listen. Listen er ikke målrettet den teknologitunge læser, men indholdet kan bruges til at understøtte de antagelser, som du måske allerede har.

Du kan finde listen ved at klikke her.

Mashable: Teknologier i 2014

Google Hangout

Mashable  afholdte en videokonference på Google plus. De forskellige personer som deltog diskuterede for det meste forbruger teknologier og de forskellige platforme som slutbruger teknologierne understøttes af.

Overordnet set er der tale om en ganske interessant hangout som giver et godt indtryk i, hvad Mashable tænker om de forskellige trends og megatrends indenfor teknologiområdet.

Mobility

Smartphones og tablets kom begge i centrum i diskussionen. Først og fremmest blev de forskellige smartphones og de bagvedliggende platforme diskuteret. De tre store producenter og platforme som kom i spil i diskussionen var Samsung, SONY og Apple. Af de tre platforme blev Apple og Samsung fremhævet som værende overlegne i forhold til fx SONY og Nokia, men de to platforme havde forskellige egenskaber og dermed forskellige styrker og svagheder. I diskussionen blev Samsungs evne til at tilpasse deres hardware med tilhørende operativsystem fortolket som værende

Tablets var ligeledes et emne som blev behandlet. Fokus i den del af samtalen var Amazon og Amazon Kindle Fire, som anvender Android som teknologisk platform, men med udvidelser fra Amazon. Selv om SONY i tidernes morgen havde fundet på en række innovative features til deres e-boglæsere, så slog de ikke igennem fordi de ganske enkelt ikke havde den bagvedliggende infrastruktur, som gjorde at slutbrugerne kunne kombinerer og videreudvikle på platformen. Amazon Kindle Fire blev beskrevet som den mest sandsynlige platform til at konkurrere med Apples tablets af den årsag at Amazon på nuværende tidspunkt har en stor og fungerende platform i forhold til distribution af indhold til slutbrugere fx Kindle softwaren og skyen som blandt andet har været anvendt af Netflix til håndtering af indhold og streaming. Ligeledes omtalte personerne i videokonferencen, at Amazon i USA havde lanceret en videotjeneste med indhold a la den model som Apple har med iTunes og Netflix har med serier og film.

Skyen

Amazon.com, har en stærk webplatform og en stærk platform for at understøtter mange webservices igennem deres cloud platform. Hertil kommer Amazons syn på tablets som kan anvendes.

Amazons cloud og webplatform giver mulighed for at integrerer services og applikationer på smartphones og tablets som giver Amazon en fordel sammenlignet med andre cloud tjenester så som Microsoft OneDrive. Teknologier som Amazon forventes vil have indflydelse på tekniske enheder som:

  • Smartphones.
  • Tablets.

Microsoft

Da den pågældende webex fandt sted så stod Microsoft overfor nogle interessante udfordringer ved, at virksomheden skulle til at finde en ny administrerende direktør. Sidenhen har Microsoft valgt en direktør internt fra virksomheden, og han har på nuværende tidspunkt indgået nogle interessant samarbejdsaftaler med blandt andet SalesForce.com som sælger cloud lignende løsninger inden for CRM.

Andre udfordringer som Microsoft står overfor er at få deres hybrid produkt kaldet Microsoft Surface. I 2014 lancerede Microsoft et ny udgave af produktet som sidenhen er blevet anerkendt som værende bedre end den oprindelige Microsoft Surface, men produktet mangler stadig et klart fundament hos forbrugerne. Det blev diskuteret i den pågældende hangout, at Microsoft Windows 8 til tablets og til PC’ere stadig mangler en del for at kunne understøtte slutbrugernes behov. Derimod oplevede deltagerne at Windows 8 på smartphones virkede rigtig godt.

Apple

Herefter blev Apple diskuteret og et par af hangout deltagerne kom ind på, at Apple egentlig ikke har lanceret nogen nye produkter og de med en hvis sikkerhed heller ikke gør det i 2014. I stedet vil Apple fokuserer på at gøre deres produkter teknisk bedre og ikke mindst arbejde med at re-brande nogle af de forbedrede produkter for at skabe et bedre salg.

I forhold til tablets kom Lance Ulanoff ind på at de stadig har de bedste tablet produkter, men der kom ikke et nyt Apple TV eller wearable teknologier. I 2014 eller 2015 vil Apple bruge kræfterne på at arbejde med tilpasse de lektioner som andre selskaber har lært om udvikling af produkter som kan kategoriseres som ”wearable”.

Paneldeltagerne kom ind på at perifere IT-systemer som SMART-tv’er ikke har nået markedsandelen som først blev forudset og dermed virker det usandsynligt, at Apple vil gå ind i markedet.

 

Avnets bud på tech trends (2014)

Tre overordnede trends i 2014

  1. IT-sikkerhed med fokus på at undgå datatab.
  2. Predictive Analytics er mere end blot software og hardware som kan analysere på store mængde data. Det handler om bruge de teknologiske muligheder i organisationen.
  3. BYOD som omhandler at få opdelt mobile enheder i ”corporate” og i ”personlige” containere. ”Corporate” containeren skal kunne fjernslettes og skal i udgangspunktet være mere sikker end den ”personlige” container.

Forbrugerteknologier i 2014

Videoen her er fra 2012 og den viser nogle af de vigtigste teknologier som vil bryde frem i løbet af 2013. Det er værd at notere sig at de fleste af teknologierne som præsenteres i den nedenstående konceptvideo stadig er i ”emerging” fasen.

Det kan påvirke en række forskellige problemstillinger i forhold til distribution af data og hvordan informationerne skal distribueres imellem de forskellige enheder og ikke mindst, hvordan det giver brugeren den bedste oplevelse at se informationerne.

Nedenfor findes endnu en konceptvideo som er udarbejdet over, hvad der forventes vil være de helt store teknologiske opdagelser i 2014. Der er et vist overlap mellem de to videoers indhold, og det kunne tyde på at teknologier herunder konvergerer de forskellige teknologier.

Konklusion

Vi vil se en række af de forskellige forbrugerrettede teknologier bliver frigivet i løbet af 2014. Det er især inden for ”mobility” og ”wearable computing” at de forskellige produkter vil blive produceret og sendt ud. Samsung har allerede lanceret et såkaldt ”Smart Watch” som et produkt i denne kategori, men den ”smarte” måde at anvende enheden på venter vist stadig på at blive fundet.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑