Der findes mange gode grunde til at følge forskelligartede typer teknologier til at finde frem til om de kan bruges til at opnå bedre organisatoriske resultater, bedre produkter eller bedre services. En af disse teknologier er 3D print der kan bruges til at frembringe en række forskellige produkter ud fra nogle standardiserede materialer.

3D print er en gruppe af teknologier der omhandler, at materialer kan printes, så de kan bruges til bestemte typer produkter. I den forbindelse er 3D printere udviklet, så de kan printe komplicerede materialer og i forskellige størrelser. Mulighederne for at anvende forskellige materialer og det at printe i forskellige størrelser gør det muligt, at anvende teknologien inden for medicinske områder.

I medicinalindustrien har man nu forsøgt sig med at bruge 3D teknologier til at udvikle nyt vævs- og knoglemateriale til patienter (Meskó 2015), hvilket forventeligt vil lede til færre men blandt patienter. I kombination med de materialer der anvendes til at 3D printe med, så vil der være tale om det bliver mindre og mindre giftige (Jensen 2017), så vil produkterne i højere grad kunne anvendes uden at det vil betyde følgeskader for patienterne eller dem som vil printe de relevante medicinske produkter. Dermed sagt, så findes der stadig mindre mangler ved de nuværende produkter og materialer, men det forventes også at teknologierne inden for 3D print forventes at kunne bruges til at mindske risici ved operationer med videre.

Meskó indikerer, at man på et eksperimentelt niveau vil kunne udvikle kropsdele, knogler og væv der kan bruges til at skabe bedre forløb for patienterne.

Tidsperspektiv

Jeg forventer, at vi vil se, at forskellige sygehuse begynder at tage 3D print-teknologien til os i medicinsk øjemed, hvor flere patienter begynder at få organer, knogler og væv der passer perfekt til den enkelte patient. Jeg forventer, at overgangen vil begynde med de store vestlige lande, hvor især USA og Japan vil lede vejen for at bruge 3D print til at pleje patienter, hvorefter andre nationer vil følge med. Det kræver dog samtidigt at de enkelte lande vil være i stand til at  kunne anvende 3D print teknologierne til at masseproducere organer, væv og knogler. Tidsrummet hvor teknologien vil blive taget i brug vil være fra 2020 blandt de store økonomier der har de tekniske kompetencer og fra 2030 vil de europæiske lande følge trop.

Konklusioner

3D print vil indenfor en overskuelig fremtid kunne bruges aktivt til at helbrede personer og til at arbejde med forskellige typer løsninger der kan være med til at sikre en bedre og mere sandsynlig udvikling.

USA og Japan vil antageligvis være de første store lande der vil være i stand til at tage 3D print teknologien til sig, hvor de vil være i stand til at kunne masseproducere organer, væv og knogler og bruge dem til patienterne. Dette vil antageligvis finde sted i tidsperioden 2020, hvortil andre lande vil følge trop efter 2030.

Kilder

1. Meskó, Bertalan, ”12 Things We Can 3D Print in Medicine Right Now”. (2015). https://3dprintingindustry.com/news/12-things-we-can-3d-print-in-medicine-right-now-42867/
2. Jensen, Margit, “Miljøstyrelsen: Ingen sundhedsrisiko ved 3D print”. (2017). https://ing.dk/artikel/miljoestyrelsen-ingen-sundhedsrisiko-ved-3d-print-201434