Apple har fornyeligt indikeret, at virksomheden er ved at udvide sit ”mobil operativsystem” iOS med funktionalitet som i højere grad minder om MacOS. Det kan give god mening, hvis Apple vel at mærke satser på en laptop og tablet serie der vil minde om Microsoft Windows S på Surface-books og Google Chromebooks.
Der findes nogle unikke muligheder at anvende den strategi, da det kan betyde at brugerne reelt ikke behøver at skifte platform, når de anvender mobiltelefon, tablet, laptop eller desktop. Dermed indikeres det at Apple har accepteret den model, som Microsoft over et stykke tid har advokeret for, da virksomheden lancerede Microsoft Windows 10 til mobiltelefoner, men spørgsmålet vil så være om der reelt er nogen synergi for brugerne ved at anvende ”en platform til alt”.
Intel har ligeledes lanceret deres bud på en PC der kan medbringes over alt og i lommeformat, hvilket delvist kan understøtte den trend der peger i retning af et OS til alle devices. Det bliver spændende at se om Apple får succes med sin strategi eller om Microsoft formår at overhale Apple med sit sats.