En af de teknologier og konceptet som konsulenthuset Gartner har identificeret som værende relevante for organisationer at holde øje med er Augmented Reality. Jeg er enig i, at konceptet er vigtigt for virksomheder der ønsker, at medarbejdere og andre interessenter hurtigt vil kunne tilgå relevante informationer i forhold til arbejdet der udføres og om de produkter eller services der produceres.
Du kender nok allerede augmented reality (forkortet AR) fra en række mobilspil der er blevet lanceret over det seneste stykke tid, hvortil “Pokemon Go” nok var det mest kendte af slagsen. Disse spil demonstrerede samtidigt, hvordan AR sammen med geografiske data (geodata) kan bruges til at udbrede informationer og få forskellige markedssegmenter til at agere på en bestemt måde.
AR har ikke nået sit fulde potentiale endnu. Det hænger sammen med de platforme der på nuværende tidspunkt er tilgængelige inden anvendelsen af AR. Disse er som følgende:
- Smartphones.
- Smart glasses.
De ovenstående platforme har ofte været en kombination af lavkapacitets hardware og batterilevetid kombineret med, at mulighederne ved softwaren og tilgængelige data ikke har været gode nok. Heldigvis er det ved at ændre sig. Dertil har der været en tilbageholdenhed ved at udvikle nye applikationer der understøttede AR (Weber & Brewster 2017).
Desto mere kapacitet som henholdsvis mobiltelefoner og smartglases (hvis disse bliver populære igen) vil lede til en øget brug af AR.
Anvendelsesmuligheder
Der findes en række interessant anvendelsesmuligheder ved anvendelsen af AR. Først og fremmest betyder anvendelsen af AR, at information kan deles på en måde der understøtter at brugere kan få adgang til informationerne, når de er på farten og informationerne kan være tilgængelige, der hvor brugerne fysisk er placeret.
Infrastrukturen ved brug af AR har også flere forskellige muligheder, da den er mobil og nær brugeren. Det vil sige at udviklingen i spil og underholdning vil være en løftestang for, at organisationer vil kunne udvikle applikationer der kan bruges til kommercielle formål (Gibbs 2017). De kommercielle formål kan involvere deling af information om arbejdsprocesser og det kan give viden om, hvor organisationens aktiver kan findes.
AR kan også give muligheder for produktudvikling der er rettet mod forbrugermarkedet. Dette vil også være på andre måder end det er tilfældet med underholdning og spil.
Konklusion
AR kan bidrage til, at organisationer og virksomheder kan opnå et bedre udbytte af de data og informationer, som organisationerne råder over. De omtalte data og informationer skal udstilles på en anden måde, så oplysningerne vil være nemmere for interessenterne i organisationen og uden for organisationen kan anvende dem.
AR kan være med til at fremme organisationers produktivitet, hvis relevante medarbejdere og beslutningstagere får de reelle vante data og informationer er tilgængelige. AR er på nuværende tidspunkt begrænset af den hardware der er tilgængelig, hvilket betyder at der over tid, hvor smartphones og smart glasses bliver udstyrede med kraftigere processorer og mere RAM, at man så vil kunne opnå bedre resultater.
Undervisningssektoren forventes også at kunne få gavn af AR, da de relevante data og informationer vil kunne “gøres levende”, så kursisterne vil kunne få et bedre indtryk af, hvordan teorier kan omsættes til praksis.
Kilder
- Gibbs, S. (2017). “Augmented Reality: Apple and Google’s Next Battleground”. URL: https://www.theguardian.com/technology/2017/aug/30/ar-augmented-reality-apple-google-smartphone-ikea-pokemon-go
- Webber, J. E. & Brewster, K. (2017). “Pokémon Go: where does augmented reality go next?”. URL: https://www.theguardian.com/technology/2016/jul/18/pokemon-go-uk-developers-augmented-reality