Nigeria bliver det næste store marked som understøtter IT-outsourcing og produktion. Det sker ikke i 2014, men inden for 2030. Det kan vise sig at være en fordel at være “first mover” ved at skabe de rette relationer til beslutningstagere i den private og den offentlige sektor såvel som at skabe ”brand loyality”.

Flere produktionsvirksomheder begynder at forlade Folkerepublikken Kina fordi omkostningerne for at være til stede i landet er steget for meget set i forhold til de kompetencer, som arbejdskraften giver produktionsvirksomhederne. Fordelen ved at have produktionsvirksomhed i Kina var det var billigt og arbejdskraften var til stede.

Trend

Virksomheder arbejder aktivt ud fra at flytte deres fabrikker eller kontorer hvorfra de kan sælge eller fabrikere deres services til de markeder, hvor der er den største fabrik og hvor de kan skaffe sig adgang til ressourcer i form af råmaterialer og kvalificeret arbejdskraft.

Østasien har igennem det sidste 60 år været stedet, hvor det var geografisk muligt at få adgang til disse. Enten i Japan, Sydkorea og sidenhen Folkerepublikken Kina, altså efter Formand Mao Tse-Tungs død og kulturrevolutionens ophør.

Siden starten af 80erne og efter 1994 har mange amerikanske virksomheder arbejdet aktivt på at indgå partnerskaber med kinesiske virksomheder og den kinesiske stat med henblik på at kunne få adgang til ressourcer i form af kvalificeret arbejdskraft til lave lønninger og adgang til mineraler.

Arbejdsstyrken i Folkerepublikken Kina har vænnet sig til en højere levestandard, hvilket betyder at priserne som de lokale forhandler og udbydere har vænnet sig til at kunne øge omkostningerne og priserne, hvilket udhuler den købekraft som kineserne har, og det gør at kineserne stiller krav om højere lønninger. Med andre ord findes der en cyklus som vil lede til højere omkostninger. Omkostningerne er med andre ord blevet for høje til at det kan betale sig at producere i Kina (Aktiefokus, 1.Kilde & AFP/Ritzau 4. Kilde).

På grund af denne cyklus flytter virksomhederne nu fra Folkerepublikken Kina og syd på mod lande som Vietnam, Cambodja, Laos og Thailand. På visse punkter er disse lande i stand til at kunne levere ressourcerne, som virksomhederne efterspørger, men disse lande har modsat mange lande på det afrikanske kontinent været i stand til at begrænse befolkningstilvæksten.

Det er ikke tilfældet i Afrika. Mange lande på kontinentet har ikke haft stabile regeringer i mange år og de regeringer som har virket bare en smule stabile har været præget af en meget høj grad af korruption. Korruptionen er i denne kontekstikke til hindring fordi de fleste virksomheder allerede har arbejdet i Folkerepublikken Kina.

Nigeria er blevet omtalt som værende et godt bud på et afrikansk land som råder over en tilpas stabil regering som samtidigt ikke har haft tendenser til borgerkrig (Wikipedia, 2. Kilde). På trods af stabile regeringer har landet ikke været i stand til at kunne begrænse befolkningstilvæksten, hvilket skaber grobund for muligheder, hvis disse sættes i spil.

Afrika er kendt for at være fattigt, men mange afrikanere og afrikanske lande har været i stand til at kunne anvende mobile teknologier (The Economist, 6. Kilde) til at fremme deres lokale økonomier, hvilket understøtter Gartners “Forces of Nexus”. Dermed sagt så findes der et stort potentiale i Afrika og i særdeleshed i Nigeria.

Det som kunne tale imod at Nigeria bliver større end både Indien og Kina (Jakobsen, 3. Kilde) vil være at infrastrukturen ikke er gearet til vækst, men fra mit synspunkt vil det næsten være en fordel fordi der i givet fald vil være tale om “Green Field” udvikling, hvor der ikke skal tages hensyn til infrastruktur som blev udviklet og implementeret til at understøtte landets tidligere rolle som koloni.

I kraft af at lokalbefolkningen er vant til en beskeden livsstil vil lønningerne i mange år frem vise sig at være lavere end i de lande som har oplevet vækst og højere leve standarder. Det taler for at samtidigt med at levestandarden stiger, så vil de lokale markeder udvikle sig, hvilket med stor sandsynlighed vil virke som fundamentet for vækst. Markederne i Afrika og i særdeleshed Nigeria vil derfor vise sig relevante at udvikle og etablere sig på.

Det vil med stor sandsynlighed give mening at flytte produktion af produkter og ydelser fra Østasien og sidenhen Sydøstasien til afrikanske lande så som Nigeria.

Tidsperspektivet vil efter min vurdering være i perioden 2017 til 2030 før udviklingen for alvor træder i kraft.

Planlægning

Virksomheder og organisationer som slår sig ned i udviklingslande som har en begrænset infrastruktur vil opleve at der findes visse problemstillinger ved at overtage en vestlig IT-model. Det vil sige en model som indeholder både applikationer, hardware, middleware osv.

Virksomheder kan med fordel henvende sig til agenter som findes på markedet, men i sidste ende for at få skabt den rette tillid og den ønskede fremgangsmåde så kræver det at organisationen har sin egen agent som kan hjælpe den med at få etableret sig.

Herefter skal forsyningskæder etableres og det skal den mere komplicerede organisationsstruktur. Set i lyset af at organisationen nok vil opleve at det kan være svært få den samme type infrastruktur til at understøtte deres IT-behov.

For at få markedet til at blive en succes kan det kræve at involvere lokale i ledelsen af den lokale afdeling fordi de forstår den forretningskultur og den generelle kultur som findes i landet.

Arbejdsstyrken og beslutningstagerne i Nigeria vil ligeledes påvirke måden, hvorpå organisationen kan ledes, men samtidigt må det forventes at der findes international lovgivning som skal respekteres og data kan udveksles mellem den lokale organisation til organisationen som ejer den.

Organisationen som vækster vil opleve at blive mere kompleks, og kompleksiteten vil påvirke organisationens beslutningstageres evne at kunne træffe beslutninger baseret på et oplyst grundlag så kan enterprisearkitektur funktionen komme til at blive en del det fundament.

Dr. Scott A. Bernard taler for at enterprisearkitektur bruges som en del af det som kaldes for integrated governance (Bernard 2012, 7. Kilde). Integreret styring og ledelse kræver blandt andet “workforce planning” og forståelse af, hvordan informationsteknologierne bruges i organisationen med henblik på at de rette services og produkter bliver produceret på de rigtige tidspunkter.

Enterprisearkitektur

Fokus for et enterprisearkitektur i denne fremgangsmåde vil være at der findes et en styringsmekanisme som kan understøtte at de forskellige problemstillinger bliver afdækket som skal løses for at IT-løsningerne kan understøtte forretningsprocesserne.

Bernard  arbejder med den antagelse at oplyst ledelse og integreret ledelse kan bruges til at skabe konkurrencefordele. Set i forhold til en mere pragmatisk fremgangsmåde som baserer sig på at udvikling af projekter, så vil fokus være på den strategiske dialog, hvor planlægningen af projekter vil være bygget op omkring de rammer som enterprisearkitektur programmet fastlægger (Wagter et al, 8. kilde) set ud fra at der findes afvigelser, hvis der er behov for hastig udvikling (defensiv og offensiv) som kan påvirke organisationen på kortsigt.

Organisationer forandrer sig igennem projekter og derfor kan det vise sig at det er nødvendigt at enterprisearkitektur funktionen  arbejder med at designe løsninger som understøtter en begrænset infrastruktur som stadig findes på markederne i mange afrikanske lande, men samtidigt understøtter at essentielle informationer kan transmitteres til informationssystemer som findes i vestlige lande. Fokus for arbejdet i lande som Nigeria vil være at sætte de rigtige projekter i gang på de rigtige tidspunkter og samtidigt have styr på, hvilke prioriteter som organisationen har på markedet, men i opstartsfasen bør det primære arbejde være på at få sat de rigtige projekter i gang og få de rigtige projekter til at understøtte den ramme som enterprisearkitekturen sætter.

Konklusion

Det er nødvendigt at arbejde med en fremgangsmåde som understøtter at der kan etableres nye afdelinger på nye markeder. De nye markeder har betydning for om organisationer vil kunne producere produkter og ydelser til lokalmarkedet og transportere produkterne og ydelserne til de markeder som kan vise sig profitable for organisationen placerer sig i markederne, hvor det vil give taktisk mening at have adgang til både ressourcer og til arbejdskraft som er kvalificeret til at løse opgaverne.

Organisationer som vokser bliver mere komplekse i form af strukturer og i form af informationsteknologier som skal anvendes for at understøtte forretningsprocesserne og beslutningsprocesserne som skal til for, at organisationen kan opnå de målsætninger som ledelsen har opstillet for den.

Kilder

  1. http://epn.dk/okonomi2/global/asien/ECE6085244/flyttebilen-er-vendt-om-i-kina/
  1. http://www.b.dk/viden/naar-nigeria-vokser-usa-over-hovedet
  2. http://jyllands-posten.dk/international/Afrika/ECE5731763/nigeria-kan-overhale-kina-og-indien/
  3. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/12/1012063636.htm
  1. “Nigeria.” Wikipedia, the Free Encyclopedia, October 9, 2013. http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Nigeria&oldid=576403017.
  2. today, Stay informed, and Every Day. “The Next Frontier.” The Economist. Accessed October 12, 2013. http://www.economist.com/news/business/21571889-technology-companies-have-their-eye-africa-ibm-leading-way-next-frontier.
  3. Bernard, Scott A. Introduction to Enterprise Architecture: Third Edition. [S.l.]: Authorhouse, 2012.
  4. Wagter, Roel, Martin van den Berg, Joost Luijpers, and Marlies van Steenbergen. Dynamic Enterprise Architecture: How to Make It Work. 1st ed. Wiley, 2005.
Reklamer

Offentliggjort af CoherencyArchitect

MSc in Information Technology in eBusiness with a special focus on enterprise architecture, business strategy and business transformation and BSc in Business Administration and Business Computing. Graduate Diploma in Business (International Business).

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: