2014 bliver året hvor JAVA får en genkomst. Der er flere indicier på at større web-tjenester begynder at anvende JAVA som platform, hvilket har betydning for organisationernes teknologistrategier samt applikationsarkitekturerne for de applikationer som organisationen har.
Derfor kan det vise sig nødvendigt at enterprisearkitektur programmer i højere grad fokuserer på de gemte skatte som JAVA og JVM byder på.
Håbet for 2014 er ligeledes at Oralce og andre store interessenter aktivt går ind og gør opmærksom på de skatte som er til at finde ved at anvende JAVA platformen til webudviklingen.
Jeg har godt læst artiklen på Wired, men jeg tror ikke et øjeblik på at Java vender tilbage.
Artiklen bærer præg af den klassiske tilgang til teknologi, som den ses fra et enterprisesynspunkt. Den tilgang tilgodeser aldrig økosystemet omkring teknologierne, men er alene en Larry Ellison-inspireret fremgangsmåde, hvor man tror man kan ændre en udviklingstendens gennem en pipeline og sales funnel og licensing strategy og hvad ved jeg.
Det er dybt naivt.
I praksis har Java intet økosystem indenfor webudvikling. Der er ingen tidssvarende full stacks, der bygger på Java, og alle webudviklere nærer stor foragt for sproget, miljøet og – ikke mindst – Oracle.
Hvad krystalkuglen angår, så kommer fokus til at være på client-side-delen fremover. Der ligger hele nøglen til at låse browseren op som en applikations-runtime.
Vi ser snerten af det i frameworks som fx Ember.js, Angular.js, med Web Components, WebRTC osv., men vi har kun lige rørt overfladen. Vi kan nu bruge Web Workers (trådet JavaScript), asm.js (low-level subset af JavaScript) mv. Der er flere computerspil, der på prototypeniveau er blevet konverteret til HTML, CSS og JavaScript af Mozilla for netop at showcase browseren som en reel runtime.
Java er server-side som udgangspunkt, og applet-baseret client-side – og er dermed dødsdømt fra starten. Det kan aldrig komme til at interagere med DOM’en som JavaScript kan, og alene dét er nok til at afvise hele artiklens præmis.
Artiklen er med andre ord skrevet af en, der ikke har den reelle tekniske indsigt i hverken nuværende teknologier og muligheder eller de beslutninger, der er ved at falde på plads hos WHATWG, TC39 osv. Det er ærgerligt, når de nu ellers har sådan en stor berøringsflade hos Wired.
Hej Kasper,
Tak for feedback.
Hvilke andre teknologier, end dem som du har nævnt her, vil vinde frem i 2013?
Med venlig hilsen
Peter Flemming Teunissen Sjølin