Lommecomputeren

Du har  med stor sandsynlighed, allerede i dag en smartphone i lommen. Telefonen kan delvist erstatte opgaver som ellers vil blive varetaget af en bærbar computer eller stationær PC. Intel har som led af denne trend udviklet et nyt koncept der omhandler at computeren med CPU, GPU, RAM og harddisk kommer på en slags “kort” som så vil kunne indsættes i forskellige enheder. Enhederne kunne være:

  • Stationære PC’ere.
  • Bærbare computere.
  • Tablets.

Tanken er så et “computing card” kan skiftes ud mellem enheder, hvortil enhedernes specifikationer sammen med det pågældende “computing card” kan lede til forskellige typer af performance.

Der er med andre ord tale om et lille skridt på vejen, men i en anden retning end det Microsoft, Apple og Google arbejder med i forhold til smartphones.

Du kan læse mere om Intels tanker og om koncepter ved at klikke her.

Trendspotting

Der findes en række interessante perspektiver på, hvordan trends kan spottes og hvordan organisationer kan tilpasse sig de relevante trends hurtigt og effektivt.

Metode

Neden har jeg beskrevet en fremgangsmåde, som kan anvendes i små- og mellemstore organisationer. Metoden er også anvendelige i store organisationer, dog vil der på grund af organisationens størrelse være et større krav til kommunikation og dokumentation internt i organisationen for at sikre at viden om de trends også slår rod de rigtige steder.

Indsamle informationer

Nedenstående initiativer er ikke prioriteret vedrørende mulighederne for opsøge informationerne til at identificere nye trends:

  • Tag på konferencer om nye teknologier og forretningstrends.
  • Abonner på magasiner som Harvard Business Review, Fast Company, MIT Technology Review.
  • Følg online kurser omhandlende nye teknologier og forretningstrends m.v.
  • Opsøg videnspersoner på universiteterne.
  • Indsamle rapporter fra konsulenthuse som for eksempel Deloitte, Gartner og McKinsey.
  • Brug YouTube til at finde relevante videoer fra for eksempel konferencer, webinarer eller konceptvideoer.

Identificer mønstre

Der findes en række gode grunde til at arbejde med en fremgangsmåde, hvor der indsamles løbende referencer på ændringer herunder at der udarbejdes et notat per identifikation af trend og kilde. Analytikeren der ønsker at vide mere om de enkelte trends kan med fordel anvende metodeapparatet fra Grounded Theory modellen (Birks & Mills, 2011), hvor der giver muligheder for at samle referencerne i såkaldte referater fra samtaler.

Afhold et møde med relevante interessenter og afdelinger i organisation, en til fire gange om året (Lucas, 2012), vedrørende verserende trends der påvirker markedet og få de forskellige trends prioriteret set i forhold til organisationens situation. Derefter bør prioriterede trends blive præsenteret for direktionen og bestyrelsen i organisationen, hvortil et oplæg til, hvordan organisationen tilpasser sig de forskellige trends bør følge.

Få organiseret mønstrene

Mønstrene skal organiseres så et overblik nemt kan dannes. Organisering af mønstrene vil også lede til at en større del af de indsamlede, data skal beskrives på måder der gør det nemt og effektivt for relevante interessenter i organisationen, at opnå den fornødne viden til at arbejde arbejde videre med de relevante trends.

Deling af viden i organisationen

Små- og mellemstore organisationer og store organisationer har behov for deling af viden om de forskellige trends der kan påvirke organisationen. Nonaka (Nonaka, 2000) definerede en fremgangsmåde til deling af viden, og den måde som viden skal igennem for at sikre, at den relevante viden bliver delt og på den måde har større sandsynlighed for at blive i organisationen. Modellen kaldes for SECI-modellen.

De fire faser er bygget op om at viden kan være implicit og eksplicit. Den implicitte viden omhandler i høj grad det, som det enkelte menneske har tilegnet sig og på sin vis har gemt i hjernen til senere brug. Den eksplicitte viden omhandler at den viden som er blevet tilegnet også bliver nedfældet og på den måde kan deles effektivt.

Konklusioner

Trendspotting kan vise sig at blive en svær øvelse for de fleste organisationer. De fleste organisationer kan, hvis de vil, høste gevinster ved at indgå i arbejdet med trendspotting, men det kræver at de enkelte organisationer allokere de rigtige ressourcer i et relevant omfang. Trendspotting i små- og mellemstore virksomheder og i store virksomheder kræver også at der findes en hvis grad af videndeling i organisationerne, hvilket vil betyde at viden skal indsamles ”nedfældes på papir” og kunne deles med relevante aktører i organisationen.

Kilder

  1. Birks, M. & Mills, J. (2011). Grounded Theory: A Practical Guide.
  2. Nonaka, I. (2000). SECI, Ba, and Leadership: A Unified Model of Dynamic Knowledge Creation.
  3. Lucas, H. C. (2012). The Search for Survival.

Den serverløse IT-arkitektur

I den nedenstående video vil du kunne se en interessant præsentation om fremtidens applikations- og teknologiarkitektur.

Flere og flere organisationer har set ideen i at kunne begrænse omkostningerne til indkøb af hardware og IT-infrastruktur og i stedet bruge organisationens midler på forretningsudvikling og IT-udvikling.  Det betyder blandt andet at en række forskellige organisationer er begyndt på at opbygge såkaldte serverløse løsningsarkitekturer, hvilket vil sige at applikationer udvikles til at understøtte “containere” frem for fysiske servere. Det er samtidigt en trend der vil få betydning for, hvordan organisationer udvikler software og igennem dette, også hvordan organisationer kan opnå konkurrencefordele.

Dermed sagt så må organisationens IT-leder (CIO/CTO), enterprise arkitekt eller løsningsarkitekt undersøge, hvilke teknologier der kan vise sig relevante for den enkelte organisation og hvordan disse implementeres. Dette kan gøres jf. OIO EA metoden, hvor Tekniske Trends (X2) tages i betragtning i arkitekturprocessen, hvor især strategidomænet først skal behandles.

 

Vurdering: Windows 10S

Microsoft Corporation, som egentlig var en af de første på markedet, når det kom til tablet computere og mobile enheder, har over en længere periode arbejdet med at gøre virksomhedens operativsystem Microsoft Windows (herunder Windows Xp, Vista, 8 og 10) mobile og anvendelige på flere platforme end PC’en. Desværre har det på nuværende tidspunkt ikke vist sig at være en kommerciel succes, men på trods af dette så har det ikke stoppet Microsoft fra at forsøge. Microsoft er kendetegnet ved at være en ”succesfull second” og ”fast second” og Microsoft forsøger med Windows 10S at gå efter Google Chromebook segmentet.

Lukket platform

Microsoft Windows 10S adskiller sig fra den traditionelle arkitektur og tankegang der har præget PC-miljøet siden 1980erne, hvor fokus var på at skabe semiåbne platforme, hvor udviklere og brugere kunne installere software på computerne. Det har ændret sig med Windows 10S, hvor Microsoft har valgt en model der minder meget om det som findes på diverse mobilplatforme (Apple App-store og Google Play) herunder Apples MacOS application store. Det vil sige at kun applikationer der er godkendte af Microsoft vil være til at finde og installere på en computer der afvikler Microsoft Windows 10S.

Fordele

Der findes nogle klare fordele ved at anvende en arkitektur-stil som Windows 10S er bygget op om. Den første fordel omhandler at vil kunne blive mere besværligt for malware, spionsoftware og vira at finde vej til platformen. Dog er der i enkelte tilfælde været muligt for ondsindet software at finde vej til Google Play, som anvender en arkitekturstil der minder om den, som Microsoft har valgt til Windows 10S.

Ulemper

Der findes nogle klare ulemper ved anvendelse af arkitekturmodellen. Den første ulempe omhandler at brugerne bliver væsentligt begrænsede i forhold til, at de ikke vil kunne installere software som de allerede har via andre kanaler. Brugerne bliver begrænsede, men det kan være en model til at understøtte en højere udbredelse hos små- og mellemstore virksomheder. Windows 10 S vil derfor kunne opfattes som en væsentlig mere lukket platform end det brugerne forventer, når de indkøber en PC og Microsoft Windows.

Sandsynlighed for anvendelse

I tilfælde af Microsoft har forsøgt at ramme private brugere, så vil det måske vise sig anvendeligt i forhold til det segment, som ellers ville købe en Google Chromebook eller en billig iPad til at erstatte en PC med.

Sandsynlighed for udbredelse

Microsoft har anvendt en model der satser på et markedssegment, hvor pris har en stor betydning og funktionalitet har en mindre betydning. Windows 10S har den fordel at det på mange måder minder om Microsoft Windows 10 set i forhold til den grafiske brugergrænseflade, hvilket kan vise sig at være en fordel over konkurrenter som Google (Chromebooks) og Apple (iPad med iOS). Dermed kan det vise sig at Microsoft kan udbrede produktet. Det strategiske spørgsmål vil være om Microsoft Windows 10S minder nok om den arkitektur, som gør sig gældende for Microsoft Windows 10, hvormed Microsoft stadig vil være i stand til at drage fordel af de tekniske ressourcer der er tilknyttet Windows operativsystem gruppen i Microsoft og dermed holde omkostningerne nede og udgivelseshastighederne oppe.

Operativsystemet vil ikke gøre det alene, hvor Microsoft med stor sandsynlighed bliver nødt til at udvikle flere ”killer applications” før slutbrugerne vil efterspørge dem. Microsoft har i forvejen en markedsledende kontorpakke (Office) som er gjort tilgængelig via Microsofts svar på Appstore, dog må slutbrugerne nøjes med en væsentlig ringere browser end tilfældet er på Googles Chromebooks. Microsoft kan ved at henvende sig til de markedssegmenter der ikke ønsker adgang til en egentlig åben platform, anvende de taktikker, som Clayton Christensen har defineret i ”The Innovator’s Dillema”.

Konklusion

Microsoft kan vedhjælp af virksomhedens distributionskanaler kunne udbrede Microsoft Windows 10S, og det kan vise sig at produktet også vil blive opfattet som relevant at slutbrugerne på markedet. Den største styrke for Microsoft er den sammenlignelige grafiske brugergrænseflade der findes i den mere udbredte operativsystem kaldet Microsoft Windows 10. For Microsoft gælder det om, at kombinere Windows 10S med relevante produkter som markedssegmenterne efterspørg og samtidigt sikre at der opbygges et ”økosystem” om platformen, da eksisterende programmer ikke kan installeres uden om Microsofts svar på Appstore.

Microsoft skal ligeledes sikre at de rette værditilførende funktionaliteter udvikles til platformen, så andre platforme så som Google ChromeOS og Chromebooks bliver gjort irrelevante. Dermed bliver Microsoft nødt til at spille på flere forskellige strategier for at få udbredt Windows 10S, men til gengæld kan virksomheden opnå en reel chance ved at henvende sig til de markedssegmenter der ikke ønsker at betale for en åben platform med flere valgmuligheder. Årsagen til dette kan ses i Clayton Christensens disruptionsmodel.

Cloud Platforme i 2017

Konsulenthuset Gartner udarbejder og udgiver med jævne mellemrum rapporter vedrørende bestemte leverandører inden for bestemte teknologiske områder. Gartner har ligeledes udgivet en rapport med tilhørende model (Magic Quadrant) omhandlende de forskellige cloud platforme der er tilgængelige set ud fra et ”Infrastructure as a Service”.

Gartner (2017) udpegede følgende leverandører og platforme i nævnte hierarkiske orden:

  1. Amazon (Markedsleder).
  2. Microsoft (Markedsudfordrer).
  3. Google (markedsudfordrer og tidligere niche spiller).
  4. Alibaba (upcommer og nuværende niche spiller).

Analyse

De nedenstående leverandører (og platforme) har styrker og svagheder der kan påvirke deres positioner på markedet.

Amazon

Amazon har med Amazon Webservices udviklet en meget bredportefølje af webservices og infrastrukturkomponenter, som organisationer og virksomheder kan anvende til at styrke organisationernes egne IT-infrastruktur.

Amazon har været med til at opbygge cloud-markedet og på baggrund af dette, så har Amazon været i stand til at opbygge produkterne der skal til for, at opnå de relevante resultater.

Microsoft

Microsoft er som virksomhed kendt som en ”fast 2nd” på markederne og agere derfor ofte som markedsudfordrer. Det er også tilfældet på cloud-markedet, hvor Microsoft har været i gang med at udvikle sine cloud-produkter over en længere periode.

Google

Google har i mange år været i stand til at udvikle web-orienterede teknologier og på baggrund af det udviklet webservices der kunne bruges delvist som infrastrukturkomponenter og til at udvikle applikationer med. Google har nogle særdeles talentfulde ansatte som har været i stand til at udfordre andre teknologivirksomheder og platforme. Google har dertil opbygget datacentre rundt om i verdenen på linje med Amazon og Microsoft. Google var ude tidligt med en række cloud-lignende services, men af forskellige årsager gik Google først sent i gang med at udfordre konkurrenterne der i mellemtiden havde overhalet Google.

Alibaba

Kinesisk søgegigant der på visse områder minder lidt om en kombination af Google og Amazon i forhold til den måde, som virksomheden handler på. Virksomheden er begyndt at udbyde cloud-infrastruktur og er på grund af sin geografiske placering vel positioneret med datacentre i Østasien og USA. Virksomheden er til gengæld svagt repræsenteret i Europa med kun et datacenter.

Markedssituation

Amazon er med andre ord udfordret ved at Microsoft og Google endelig er begyndt at bevæge sig i en retning at understøtte skyen. Det er ligeledes indikatorer på at både Microsoft og Google er begyndt at sælge lignende sky-lignende produkter og API’er som Amazon. Det betyder også at Amazon udfordres direkte af modstandere der har direkte mange års erfaringer med forskelligartede teknologier og som har en række relevante produkter der delvist kan erstatte Amazon. Dermed sagt så må det forventes at Google og Microsoft bliver stadig mere relevante leverandører på cloud løsninger. Alibaba vil tilsvarende udvikle sig inden for det asiatiske marked og vil antageligvis anvende en low-cost strategi for at komme ind på det amerikanske og europæiske markeder.

Konklusion

Google er en vigtig markedsudfordrer på markedet inden for cloud leverandører. Alibaba er på nuværende tidspunkt en kinesisk niche-spiller som har potentiale til at udfordre Google, Amazon og Microsoft, hvis virksomheden vel at mærke sælger sine services ud fra omkostninger. Microsoft virker som den mest relevante markedsudfordrer i forhold til Amazon, da virksomheden har satset meget hårdt på at få opbygget den relevante infrastruktur og funktionalitet.

 

Kilder

Dignan, L. (2017). Gartner puts AWS, Microsoft Azure top of its Magic Quadrant for IaaS. URL: http://www.zdnet.com/article/gartner-puts-aws-microsoft-azure-top-of-its-magic-quadrant-for-iaas/?ftag=COS-05-10aaa0h&utm_campaign=trueAnthem%3A+Trending+Content&utm_content=59434ae119d6ba000755e3a7&utm_medium=trueAnthem&utm_source=facebook

Den næste industrielle revolution

Ovenfor vil I kunne se en interessant video på TED omhandlende den næste industrielle revolution og hvornår den forventes at slå igennem:

  • Globaliseringen vil ændre sig.
  • Forbrugsmønstrer vil ændre sig.
  • Fabrikkerne og produktionsprocesserne vil ændre sig.

Trends i programmeringssprog 2017

Thomas Peham havde gjort sig nogle observationer om trends i brugen af programmeringssprog i 2017. Peham fik udgivet sine tanker i februar måned, hvormed jeg kan konstatere, at tankerne er relativt nutidige. Ifølge Peham vil der være tale om følgende programmeringssprog som vil være en hvis hype om i 2017 både i udbredelse og i anvendelse:

  • JavaScript.
  • Java.
  • Python.
  • Elixir.
  • Rust.
  • Go.
  • TypeScript.
  • PHP.
  • Ruby on Rails.
  • C#.
  • Swift.

Analyse

Der findes forskellige anskueliggørelser af hvad der er relevant og efterspurgt på de forskellige markeder. Det gælder også, når det kommer til trends for programmeringssprog på det danske marked.

Set ud fra tre overordnede perspektiver så kan der være tale om Web, Standardsystemer og Udvikling fra bunden.

Web

Inden for udvikling af webapplikationer herunder applikationer der bruger en web-orienteret front-end, så vil der typisk være en trend i Danmark der peger i retning af følgende programmerings- og scripting sprog har udbredelse:

  • PHP.
  • JavaScript.
  • Ruby on Rails.
  • TypeScript.
  • Go.

Standardsystemer

I blandt de nedenstående programmeringssprog vil det også være muligt at udvikle IT-løsninger helt fra bunden af, dog er programmeringssprogene også anvendt i udviklingsparadigmer der satser stærkt på integration og anvendelse af standardsystemer:

  • C# med .NET.

Udvikling fra bunden af

Nedenstående programmeringssprog kan også bruges til at binde såkaldte eksisterende standardprodukter sammen. Dog vil man typisk opleve at et andet udviklingsparadigme anvendes, hvilket vil sige, at programmeringssprogene typisk anvendes til at bygge systemer helt fra bunden.

  • Java.
  • C++ / C#.

Kilder

  1. Peham, T. (2017). What are the programming language trends for 2017? URL: https://www.quora.com/What-are-the-programming-language-trends-for-2017

 

Gartners bud på kommende teknologier

Gartner har udgivet en hype cycle vedrørende ”emerging technologies”. Den pågældende hype cycle kan bruges som indikatorer på, at der inden for en overskuelige fremtid vil være nogle bestemte teknologier til rådighed på markedet og organisationer (herunder virksomheder) skal tage højde for disse i forhold til teknologiernes modenhed og risici.

Louis Columbus (2016) beskrev at teknologier inden for ”smart machine learning” vil den gruppe af teknologier som vil have den største indflydelse. Columbus beskrev, at Gartner begrunder dette med at der nu er flere ”computing kræfter” til rådighed.

Columbus bemærkede at følgende teknologier optræder på hype cyclen for første gang:

  1. 4D print.
  2. Blockchain.
  3. Generel Purpose Machine Intelligence.
  4. 802.11ax (trådløst netværk).
  5. Context Brokering.
  6. Neuromorphic hardware.
  7. Data Broker PaaS.
  8. Personal Analytics.
  9. Smart Workspace.
  10. Smart Data Discovery.
  11. Commercial UAVs.
  12. Connected Home.
  13. Machine Learning.
  14. Nanotube Electronics.
  15. Software defined anything.
  16. Enterprise Taxonomy & Ontology Management.

En del af de ovenstående teknologier er stadig i høj gradet præget af værende koncepter frem for reelle produkter, hvilket også giver indtryk af teknologierne er umodne og ikke klar til produktion. De ovenstående teknologier blev placeret på ”Hype Cyclen” for år 2016, hvilket betyder at nogle af dem har rykket sig her i midten af 2017.

Analyse

Blandt de ovenstående teknologier findes der en række interessante bud på, hvad fremtidens organisationer skal undersøge med henblik på afklaring af forretningsmæssige konsekvenser:

  1. Blockchain og blockchain fabric.
  2. ”Augmented Reality” og ”Virtual Reality”.
  3. ”Software defined anything”.
  4. 4D Print.
  5. Connected Home.

Konklusioner

Blockchain er en af de teknologier, som vil være interessante for mange organisationer at få undersøgt nærmere. Ligeledes vil mange organisationer kunne fokusere yderligere på at undersøge mulighederne med ”augmented reality” og ”virtual reality”, da indlejring af informationer i henholdsvis apps til mobiltelefoner og smart-glasses vil kunne give en række fordele i forhold til salg til kunderne og oplysninger til medarbejderne.

Overgangen mellem det fysiske og digitale indikerer at ”software defined anything” også er en teknologi, som organisationerne og virksomhederne kan gøre brug af til at forstærke vurksomhedens produkter og services.

Organisationer kan ved at undersøge 4D print nærmere kunne få fordele ved at udvikle nye produkter der kan udvikles ved hjælp af teknologien.

Organisationer ligeledes med fordel lad sig inspirer af ”connected home” teknologierne, da de er med til at understøtte en ny platform som services kan anvendes på og som produkter kan produceres og sælges til.

Kilder

1. Columbus. L. (2016). Gartner Hype Cycle For Emerging Technologies, 2016.

Blockchain – det nye sort?

Emnet er hot og en del organisationer har påbegyndt udviklingsprojekter der involvere blockchain og blockchain fabric. Tanken om det distribuerede netværk, hvor kommunikation mellem de forskellige noder på netværket og softwaren der anvendes er en fin ide, hvortil den hidtidige største implementering er BitCoin, hvor en række uafhængige PC’ere og optimerede servere bruges til at knække en algoritme og sende beskeder afsted til validering mod en ”ledger” der findes på stort set samtlige noder i netværket.

Konsulenthuset Gartner har fornyeligt udgivet en rapport der indikerer, at nok er en række interessante virksomheder i gang med at implementere blockchain, men der mangler stadig gode eksempler på projekter, hvor blockchain og blockchain fabric giver større værdi for projektejerne end anvendelsen af den klassiske klient-server arkitektur mønster.

Anvendelsesområder

Der findes flere forskellige anvendelsesområder i forhold til blockchain og blockchain fabric teknologierne, hvortil forskellige aktører i IT-branchen har omtalt:

1. Kontraktindgåelser.

2. Skøder og matrikler.

3. Finansielle transaktioner.

4. Geografiske data (med udgangspunkt i viden om ajourføring).

5. Pant i ejendomme og andre genstande af værdi.

Bemærkelsesværdige projekter

Søfartsstyrelsen har annonceret, at styrelsen vil sætte gang i et projekt der tager sit udgangspunkt i at anvende blockchain teknologierne til at vise et generelt register over skibe.

Forskellige ”fintech” virksomheder er begyndt på at bruge blockchain teknologien til at udvikle transaktionsorienterede produkter der kan anvendes i forhold til at bevise ejerskab over aktier, ejendom eller tilsvarende. Der er også enkelte ”fintech” virksomheder der er begyndt på at udvikle deres egne ”kryptovalutaer”.

Konklusioner

Der findes en række interessante områder, hvor Blockchain teknologien kan anvendes, men samtidigt så mangler de gode eksempler på implementeringer af teknologien at slå igennnem. Konsulenthuse som Gartner har tidligere omtalt at de blockchain-baserede projekter, som virksomheden havde indsigt i det store hele kunne implementeres nemmere og bedre ved hjælp af en centraliseret arkitektur fx med en server og webservices eller client-server.

Kilder

1. Boye, M. (2017). Analytiker: »Jeg har ikke set et blockchainprojekt, der ikke ville være bedre uden blockchain«. https://www.version2.dk/artikel/analytiker-jeg-har-ikke-set-blockchainprojekt-ikke-ville-vaere-bedre-uden-blockchain-1074744