Internet of Things

En af de koncepter som konsulenthuset Gartner har identificeret som værende en vigtig trend der vil påvirke markederne i vesteuropa og dermed markederne, som mange organisationer i Europa og resten af verdenen vil opleve påvirke dem. IoT tager sit afsæt i at enheder som maskiner, inventar, hvidevarer med flere kan forbindes og udveksle data (Burgess 2017).

Internet of Things og smart dust har på visse områder de samme egenskaber, hvortil det på nuværende tidspunkt vurderes, at Internet of Things er mere realiserbar end smart dust, dog med færre muligheder.

Internet of Things har mange kommercielle perspektiver. De kommercielle perspektiver involverer:

  • Anvendelse af enheder i virksomhederne vedrørende enhedernes tilstande.
  • Indsamling af data (Burrus 2014) inden for flere geografiske områder.
  • Styring af forskellige objekter på baggrund af deres forbindelser.

Analyse

Der findes mange interessante elementer i IoT. Der findes dertil en række forskellige måder som organisationer og virksomheder vil være i stand til, at anvende IoT til at opnå konkurrencefordele.

De førnævnte punkter kan anvendes i følgende kommercielle perspektiver (Morgan 2014):

  • Overvågning af enheder (maskiner, devices m.v.) i husstande og organisationer.
  • Indsamling af data fra forskellige enheder (maskiner, devices, m.v.) til bedre styring af organisationens aktiver.
  • Styring af maskiner og enheder i organisationerne (Burrus 2014).

Internet of Things har på den måde mulighed for at effektiviserer antallet af processer der kan overvåges og styres på centralt hold i organisationen. Det vil betyde at man udover at kunne spare på antallet af medarbejdere, så også vil være i stand til at bygge internet of things ind i produkterne, som organisationen sælger, hvormed det vil være nemmere at automatisere salg og services til kunderne.

Den nemmere måde at indsamle oplysningerne på gør det også muligt for organisationerne at følge op på, hvordan organisationens produkter bliver anvendt efter disse er købt. Ligeledes bliver det muligt for organisationerne at foretage eftersalg ved at integrere deres fysiske produkter med API’er der gør det muligt at bestille bestemte typer produkter fra organisationen eller organisationens samarbejdspartnere. Set ud fra et forbruger perspektiv kunne det være at enhederne i forbrugernes hjem var forbundne ved hjælp af IoT et fælles API kunne bruges af producenterne til at give informationerne videre til relevante markedsaktører som forbrugeren selv er med til at definere. Dermed sagt så kan supermarkeder og flere kunne sælge produkter til forbrugerne, når der opstår et behov. Et dagligdags eksempel kunne være køleskabet der registrerer, at forbrugeren er ved at løbe tør for mælk, hvilket gør at køleskabet automatisk sørger for indkøbet hos det lokale supermarked, som så vil kunne bringe det ud.

Fra et forretning-til-forretning perspektiv, da kunne det give mening at kombinere IoT med virksomhedens økonomisystem og andre styringssystemer. På den måde kan der laves de relevante forecasts og med de rigtige integrationer vil varer med flere kunne bestilles hjem til virksomheden.

Konklusion

IoT har mange interessante kommercielle perspektiver. I forhold til danske forhold så vil det give mening at arbejde med IoT i forhold til at skabe “smart homes” eller det som kan kaldes for hjem, hvor de forskellige devices er forbundet til hinanden via IoT. Det betyder samtidigt at det er muligt for mange producenter af “konsument-orienterede” produkter, at kunne etablere API’er så supermarkeder m.v. kan bruge oplysningerne fra enhederne i forbrugernes husstande til at sælge relevante produkter, som forbrugerne med jævne mellemrum har behov for fx mælk, kød, æg m.v.

Kilder

  1. Burgess, Matt. (2017). “What is the Internet of Things? WIRED Explains”. URL: http://www.wired.co.uk/article/internet-of-things-what-is-explained-iot
  2. Morgan, Jacob. (2014). “A Simple Explanation Of ‘The Internet Of Things’”. URL:“https://www.forbes.com/sites/jacobmorgan/2014/05/13/simple-explanation-internet-things-that-anyone-can-understand/#500cc21f1d09
  3. Burrus, Daniel. (2014). “The Internet of Things is Far Bigger  Bigger Than Anyone Realizes”. URL: https://www.wired.com/insights/2014/11/the-internet-of-things-bigger/
Reklamer

Augmented Reality

En af de teknologier og konceptet som konsulenthuset Gartner har identificeret som værende relevante for organisationer at holde øje med er Augmented Reality. Jeg er enig i, at konceptet er vigtigt for virksomheder der ønsker, at medarbejdere og andre interessenter hurtigt vil kunne tilgå relevante informationer i forhold til arbejdet der udføres og om de produkter eller services der produceres.

Du kender nok allerede augmented reality (forkortet AR) fra en række mobilspil der er blevet lanceret over det seneste stykke tid, hvortil “Pokemon Go” nok var det mest kendte af slagsen. Disse spil demonstrerede samtidigt, hvordan AR sammen med geografiske data (geodata) kan bruges til at udbrede informationer og få forskellige markedssegmenter til at agere på en bestemt måde.

AR har ikke nået sit fulde potentiale endnu. Det hænger sammen med de platforme der på nuværende tidspunkt er tilgængelige inden anvendelsen af AR. Disse er som følgende:

  • Smartphones.
  • Smart glasses.

De ovenstående platforme har ofte været en kombination af lavkapacitets hardware og batterilevetid kombineret med, at mulighederne ved softwaren og tilgængelige data ikke har været gode nok. Heldigvis er det ved at ændre sig. Dertil har der været en tilbageholdenhed ved at udvikle nye applikationer der understøttede AR (Weber & Brewster 2017).

Desto mere kapacitet som henholdsvis mobiltelefoner og smartglases (hvis disse bliver populære igen) vil lede til en øget brug af AR.

Anvendelsesmuligheder

Der findes en række interessant anvendelsesmuligheder ved anvendelsen af AR. Først og fremmest betyder anvendelsen af AR, at information kan deles på en måde der understøtter at brugere kan få adgang til informationerne, når de er på farten og informationerne kan være tilgængelige, der hvor brugerne fysisk er placeret.

Infrastrukturen ved brug af AR har også flere forskellige muligheder, da den er mobil og nær brugeren. Det vil sige at udviklingen i spil og underholdning vil være en løftestang for, at organisationer vil kunne udvikle applikationer der kan bruges til kommercielle formål (Gibbs 2017). De kommercielle formål kan involvere deling af information om arbejdsprocesser og det kan give viden om, hvor organisationens aktiver kan findes.

AR kan også give muligheder for produktudvikling der er rettet mod forbrugermarkedet. Dette vil også være på andre måder end det er tilfældet med underholdning og spil.

Konklusion

AR kan bidrage til, at organisationer og virksomheder kan opnå et bedre udbytte af de data og informationer, som organisationerne råder over. De omtalte data og informationer skal udstilles på en anden måde, så oplysningerne vil være nemmere for interessenterne i organisationen og uden for organisationen kan anvende dem.

AR kan være med til at fremme organisationers produktivitet, hvis relevante medarbejdere og beslutningstagere får de reelle vante data og informationer er tilgængelige. AR er på nuværende tidspunkt begrænset af den hardware der er tilgængelig, hvilket betyder at der over tid, hvor smartphones og smart glasses bliver udstyrede med kraftigere processorer og mere RAM, at man så vil kunne opnå bedre resultater.

Undervisningssektoren forventes også at kunne få gavn af AR, da de relevante data og informationer vil kunne “gøres levende”, så kursisterne vil kunne få et bedre indtryk af, hvordan teorier kan omsættes til praksis.

Kilder

  1. Gibbs, S. (2017). “Augmented Reality: Apple and Google’s Next Battleground”. URL: https://www.theguardian.com/technology/2017/aug/30/ar-augmented-reality-apple-google-smartphone-ikea-pokemon-go
  2. Webber, J. E. & Brewster, K. (2017). “Pokémon Go: where does augmented reality go next?”. URL: https://www.theguardian.com/technology/2016/jul/18/pokemon-go-uk-developers-augmented-reality

4D print

Har du hørt om 3D print? I givet fald så har du også nogle ideer om, hvad 4D print omhandler.

Konsulenthuset Gartner har placeret teknologigruppen 4D print som værende i hype cyclens fase kaldet innovation trigger fasen, og det indikerer at organisationer bør holde øje med teknologien, men ikke nødvendigvis begynde at investere i teknologierne, før disse viser sig mere modne.

Ideen med 4D print er, at den fjerde dimension (tid) tilføjes til konceptet og at produktet der 3D printes vil kunne skifte form på et tidspunkt i fremtiden ved, at der indbygges en logik i produktet der gør det muligt at aktivere dette ved hjælp af en passiv eller aktiv energikilde.

Du har mulighed for at få flere oplysninger om 4D print ved at se videoen nedenfor.

https://embed.ted.com/talks/skylar_tibbits_the_emergence_of_4d_printing

Det fremgår af videoen at 4D print kan give de printede produkter nye funktionsområder, hvilket vil sige, at muligheder ved produkterne bliver flere, hvis funktionaliteten aktiveres ved hjælp af en passiv eller en aktiv energikilde.

Smart dust

En af de teknologier, som konsulenthuset Gartner, råder organisationer og virksomheder til at holde øje med for at være forberedte til implementering og tilpasning af teknologierne er “smart dust”.

 

Gartner har valgt at klassificere teknologien som værende inden for hype cyclens “innovation trigger fase”, hvilket betyder at teknologien stadig er ved at blive udviklet, og på et niveau hvor det viser sig at udviklingen primært foretages i laboratorier og i små virksomheder.

Egenskaber for “Smart Dust”

Smart Dust har egenskab af en mikroskopisk størrelse, hvormed der er tale om mange små enheder der kan kommunikere via små radiobølge-sendere. Hver af de små enheder har begrænset hukommelse. De små enheder forventes at kunne kommunikere med hinanden og med en afsender, hvortil tanken er at anvende en slags P2P netværk (Koener 2003).

Der findes flere forskellige forretningsmæssige perspektiver på, hvordan smart dust kan anvendes til at skabe reel værdi for de organisationer og virksomheder der måtte vælge at investere i teknologierne og konceptet:

  • Medicinsk diagnose og helbredelse via mikrooperationer.
  • Overvågning af arealer (Koener 2003).
  • Mikrorobotter til opbygning af forskellige typer ting. (ABC Science 2003)
  • Kommunikation mellem forskellige typer fysiske enheder (Schiller 2013).

Der er med andre ord indikatorer på, at smart dust vil få en stor betydning i forhold til koncepter som industri 4.0, medicinske operationer, mikrokirugi samt overvågning. Derfor giver det god mening for mellemstore og store organisationer at holde sig orienteret om teknologiens fremdrift og anvendelsesmuligheder.

Analyse

Jeg ser for mig, at det går fem til 10 år før smart dust bliver udbredt inden for forskellige brancher i Danmark. Jeg ser også for mig, at en af de store barriere for at udbrede teknologien vil være Etisk Råd, da teknologien vil vise sig at kunne forlænge menneskers liv ganske betragteligt, hvis det bruges medicinsk til at bekæmpe cancer og andre typer genetiske og virale sygdomme.

Ligeledes vil etisk råd og Folketinget have udfordringer ved at acceptere at teknologien også ville kunne bruges til at overvåge borgere, organisationer og virksomheder med.

Gartner (Sjølin 2017) omtaler teknologien som værende inden for, hvad der kaldes for innovation-trigger fasen, hvilket kan siges at være pået niveau, hvor teknologien endnu ikke er produktionsmoden. I forhold til Fenn & Raskinos (2008) omtale af hype cyclen, så vil der være tale om, at smart dust er på et eksperimentelt stade, og hvor teknologien endnu ikke er moden til at blive brugt i produktion. Hype cyclen indikerer modenhenden inden for et bestemt koncept eller en bestemt teknologi ved at se på antallet og typer af omtaler, som koncepterne får.

Set i relation til de egenskaber som smart dust har, så indikerer det at når robotteknologien bliver mere udviklet, at denne så også vil tage en drejning der understøtter det mikroskopiske niveau, så der i realiteten kan være mange små robotter der vil agere sammen som en stor robot eller løse mange forskellige typer opgaver.

Konklusion

Der findes et potentiale i at anvende smart dust på i forskellige typer organisationer og virksomheder. Årsagen til at det er interessant for organisationer og virksomheder skyldes at der findes forskellige potentielle kommercielle muligheder ved at anvende smart dust, når teknologierne bag vel at mærke lovliggøres i de forskellige lande herunder Danmark. Teknologien har ifølge Gartner været et stykke tid undervejs før den for alvor vil være moden til at blive brugt i produktionsmodne situationer.

Kilder

  1. ABC Science. (2003). Smart Dust paves the wave for micro-robots. http://www.abc.net.au/science/articles/2003/08/26/932116.htm
  2. Aquila, Pedro. (2017). Smart Dust – The Future of Involuntary Treatment of the Public. http://www.wakingtimes.com/2017/01/18/smart-dust-future-involuntary-treatment-public/
  3. Koener, Brendan. (2003).   What is Smart Dust, Anyway. https://www.wired.com/2003/06/what-is-smart-dust-anyway/
  4. Sjølin, Peter. (2017). Hype om nye teknologier (2016). https://krystalkuglen.com/2017/08/08/hype-om-nye-teknologier-2016/
  5. Schiller, Ben. (2013). Forget The Internet of Things. The Future is Smart Dust. https://www.fastcompany.com/3022114/forget-the-internet-of-things-the-future-is-smart-dust
  6. Raskino, Mark & Fenn, Jackie. (2008). Mastering the Hype Cycle.

Når 3D print bliver hverdag

Der findes en række interessante perspektiver på, hvad 3D print kan bruges til. Et af disse perspektiver er produktion af tøj, som er et af de hverdagsprodukter, som forbruges i større eller mindre grad i mange danske husholdninger. I videoen ovenfor beskriver Danit Peleg, hvordan hun bruger 3D printere til at producere modetøj. Derudover kommer Peleg ind på, at hun anskueliggør at den fremtidige produktion af tøj vil være så hurtig, at det fremadrettet være sandsynligt at design downloades og printes.

Når det bliver realiteten at flere får adgang til 3D print, hvad vil der så ske med logistikerhvervet og med supermarkederne? Vil der stadig være et behov for disse eller vil de blive erstattet af andre modeller?

Kilder

  1. Peleg, Danit. (2015). “Forget Shopping Soon You Will Download Your New Clothes”. URL:  https://www.ted.com/talks/danit_peleg_forget_shopping_soon_you_ll_download_your_new_clothes?utm_source=facebook.com&utm_medium=social&utm_campaign=tedspread

På den måde vil blockchain ændre vores økonomier

I ovenstående video vil du kunne se Bettina Warburg komme ind på, hvordan konceptet blockchain vil være med til at ændre den måde, som vores økonomier hænger sammen på. Warburg fortalte om hendes syn på økonomier med de oprindelige strukturer der udgjorde handel.

Warburg kommer ind på, at blockchain er en decentraliseret database, som vil kunne udstille transaktioner, til de relevante. Warburg anbefaler, at man anskueliggør blockchain som en åben infrastruktur.

”It is this public registry that stores transactions in a network and is replicated so that is very secure and hard to tamper with.” – Bettina Warburg (2016).

På baggrund af ovenstående er Warburg af den holdning, at man må forvente at usikkerheder i handel vil blive minimeret. Konceptet blockchain gør det muligt at opbygge en åben og global platform der gør det muligt at identificere, hvem man handler med og deres egenskaber.

Warburg gør brug af et eksempel om at købe varer på en online platform, hvor sælgeren helst skal være identificeret. Dertil vil det være muligt at følge status på forsendelsen, og i hvilken tilstand varen er i.

Kontrakter mellem individer vil ifølge Warburg også være en fremgangsmåde der vil gøre at blockchain vil blive udbredt og på den måde kunne understøtte en højere grad kunne opretholde at sælger først vil få sine penge, når varen er nået frem i rette kvalitet og tidspunkt. Dermed sagt så mener Warburg, at blockchain vil kunne understøtte bedre transparens, hvilket vil lede til mere handel.

Hype om nye teknologier (2016)

Gartner udgiver med løbende mellemrum rapporter der tager udgangspunkt i den hype der findes for koncepter og teknologier. Måden hvorpå koncepternes og teknologiernes hype udstilles på er ved hjælp af Gartners “hypecycle”.

Dette blogindlæg tager sit udgangspunkt i, at Gartners “hypecycle” for 2016 er tilgængelig, og at denne giver et indblik i, hvad organisationerne skal gøre ved de enkelte teknologier. Årsagen til at Gartners bud fra 2016 stadig har relevans i dag skyldes, at en del af teknologierne ikke er udfaset og nogle har måske ændret pladsen marginalt.

Gartners bud

Gartner plejer at udgive deres hype cycles engang om året om, hvilket de også har vedrørende såkaldte nyskabende teknologier.

Gartner har udpeget følgende teknologier som værende i Innovation-trigger fasen (Columbus 2016):

  • Smart dust.
  • 4D print.
  • General purpose machine learning.
  • 802.11ax (trådløst netværk).
  • Context brokering.
  • Neuromorphic hardware.
  • Data broker platform as a service.
  • Quantum computing.
  • Personal analytics.
  • Smart Workplace.
  • Volumetric displays.
  • Conversational user interfaces.
  • Brain-computer interface.
  • Virtual Personal Assistants.
  • Smart data-discovery.
  • Affective computing.
  • Commercial UAVs.
  • IoT platform.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Peak-of-Inflated-Expectations fasen (Columbus 2016):

  • Smart robots.
  • Blockchain.
  • Machine learning.
  • Software defined security.
  • Autonomous vehicles.
  • Nanotube Electronics.
  • Software Defined Anything.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Trough of disillusionment fasen (Columbus 2016):

  • Natural-Language Question Answering.
  • Enterprise Taxonomy and Ontology Management.
  • Augmented Reality.

Gartner har derudover udpeget følgende teknologier til at være i Slope of Enlightenment fasen (Columbus 2016):

  • Virtual Reality.

Analyse

Siden 2016 er blockchain konceptet blevet det mest hypede koncept på Gartners “hypecycle” model overhovedet, hvortil konceptet nu er så hyped, at selv det offentlige i Danmark er begyndt at eksperimentere med konceptet i forskellige afskygninger. Det er en indikator på at blockchain er en teknologi de fleste organisationer skal holde øje med.

Argumentet og virtual reality vil også vise sig at blive relevante for mange organisationer i Danmark. Det vil i første omgang være underholdningsindustrien vil bringe de to teknologier frem, men derefter vil undervisningssektoren få bragt brugen af teknologierne helt ud slutbrugerne. Fra et erhvervs synspunkt vil teknologierne kunne bruges til at give medarbejdere mulighed for at tilgå relevante informationer hurtigt.

4D print vil gøre sit indtog, når 3D print bliver udbredt. 4D print omhandler at give de printede produkter en indlejret logik og programmering der kan aktiveres både ved aktiv og passiv passiv energi. Derfor giver det mening for de fleste organisationer at holde øje med 4D print muligheder.

Organisationer i Danmark bør også holder øje med domænespecifik Machine Learning. Funktionerne forventes implementeret i nye applikationer, hvor det bliver muligt at finde frem til forskellige typer mønstre. Dette med henblik på at gøre brugen af løsningerne bedre.

Sammen med 3D- og 4D print vil robotter blive introduceret på det danske marked. Smart Robots forventes at kunne fungere i flere forskellige roller.

Konklusion

Gartner har udpeget en række nyskabende teknologier. Der kan være merit i de valg som Gartner har foretaget sig ved analysen, dog kan kan i denne kontekst også tale om at indholdet i modellen skal tilpasses til danske forhold. Derfor skal organisationerne holde øje med blockchain, 3D print og machine learning.

Kilde

  1. Columbus, Louis. (2016). “Gartner’s Hype Cycle, 2016 adds blockchain and machine learning for the first time ”, Forbes.com.

3D print i det næste medicinske gennembrud

Der findes mange gode grunde til at følge forskelligartede typer teknologier til at finde frem til om de kan bruges til at opnå bedre organisatoriske resultater, bedre produkter eller bedre services. En af disse teknologier er 3D print der kan bruges til at frembringe en række forskellige produkter ud fra nogle standardiserede materialer.

3D print er en gruppe af teknologier der omhandler, at materialer kan printes, så de kan bruges til bestemte typer produkter. I den forbindelse er 3D printere udviklet, så de kan printe komplicerede materialer og i forskellige størrelser. Mulighederne for at anvende forskellige materialer og det at printe i forskellige størrelser gør det muligt, at anvende teknologien inden for medicinske områder.

I medicinalindustrien har man nu forsøgt sig med at bruge 3D teknologier til at udvikle nyt vævs- og knoglemateriale til patienter (Meskó 2015), hvilket forventeligt vil lede til færre men blandt patienter. I kombination med de materialer der anvendes til at 3D printe med, så vil der være tale om det bliver mindre og mindre giftige (Jensen 2017), så vil produkterne i højere grad kunne anvendes uden at det vil betyde følgeskader for patienterne eller dem som vil printe de relevante medicinske produkter. Dermed sagt, så findes der stadig mindre mangler ved de nuværende produkter og materialer, men det forventes også at teknologierne inden for 3D print forventes at kunne bruges til at mindske risici ved operationer med videre.

Meskó indikerer, at man på et eksperimentelt niveau vil kunne udvikle kropsdele, knogler og væv der kan bruges til at skabe bedre forløb for patienterne.

Tidsperspektiv

Jeg forventer, at vi vil se, at forskellige sygehuse begynder at tage 3D print-teknologien til os i medicinsk øjemed, hvor flere patienter begynder at få organer, knogler og væv der passer perfekt til den enkelte patient. Jeg forventer, at overgangen vil begynde med de store vestlige lande, hvor især USA og Japan vil lede vejen for at bruge 3D print til at pleje patienter, hvorefter andre nationer vil følge med. Det kræver dog samtidigt at de enkelte lande vil være i stand til at  kunne anvende 3D print teknologierne til at masseproducere organer, væv og knogler. Tidsrummet hvor teknologien vil blive taget i brug vil være fra 2020 blandt de store økonomier der har de tekniske kompetencer og fra 2030 vil de europæiske lande følge trop.

Konklusioner

3D print vil indenfor en overskuelig fremtid kunne bruges aktivt til at helbrede personer og til at arbejde med forskellige typer løsninger der kan være med til at sikre en bedre og mere sandsynlig udvikling.

USA og Japan vil antageligvis være de første store lande der vil være i stand til at tage 3D print teknologien til sig, hvor de vil være i stand til at kunne masseproducere organer, væv og knogler og bruge dem til patienterne. Dette vil antageligvis finde sted i tidsperioden 2020, hvortil andre lande vil følge trop efter 2030.

Kilder

  1. Meskó, Bertalan, ”12 Things We Can 3D Print in Medicine Right Now”. (2015). https://3dprintingindustry.com/news/12-things-we-can-3d-print-in-medicine-right-now-42867/
  2. Jensen, Margit, “Miljøstyrelsen: Ingen sundhedsrisiko ved 3D print”. (2017). https://ing.dk/artikel/miljoestyrelsen-ingen-sundhedsrisiko-ved-3d-print-201434

 

Nye koncepter i IT

PC- og telefonproducenten Lenovo har sat gang i en udvikling af virksomhedens produkter og services, som fremadrettet vil være mere rettet imod brugen af kunstig intelligens. Det er på mange måder en interessant udvikling, som både virksomheden står overfor, men også i forhold til den fremtidige brug af virksomhedens produkter og tilhørende services.

 

I videoen ovenfor, kommer repræsentanter fra PC- og telefonproducenten Lenovo ind på, hvilke koncepter, som de mener at virksomheder, organisationer og forbrugere fremadrettet vil efterspørge, altså set i forhold til funktionalitet i produkter m.v. Det der er relevant i den henseende er, at Lenovo i højere grad vil satse på de services der er omkring de fysiske produkter, som for eksempel PC’ere, telefoner, tablets og servere. Lenovo vil med sit sats på kunstig intelligens satse på at den sammenhængende brugeroplevelse bliver bedre og effektiviteten ved anvendelsen af systemerne bliver bedre. Det er et interessant træk, når man tænker på, at IBM (der frasolgte sin PC og server produktlinjer til Lenovo) også arbejder aktivt med at udvikle deres AI koncept kaldet Watson.

 

Mon Lenovo vil få en fordelagtig strategisk position set i forhold til IBM, da Lenovo i højere grad har “hands-on” erfaring med sine kunder af de forskellige produktlinjer, som virksomheden producerer. I sidste ende, så må tiden vise om Lenovo er i stand til at realisere sin visioner og koncepter og om det kan lede til en bedre strategisk position end den nuværende.