Tanker om fremtiden

Ovenstående video fra 2017 giver nogle indsigter i, hvordan den nære fremtid kan vise sig at blive.

Reklamer

Smart Robots

En af de teknologier der vil komme til at medføre en betydning for den måde, som organisationer og virksomheder vil producere produkter og services fremadrettet vil være “Smart Robots”. Konsulenthuset Gartner har i virksomhedens hype cycle for “emerging technologies”.

“Smart Robots” er kendt for, at der findes forskellige typer af robotter der bruges til forskellige typer formål. Overordnet set findes der to overordnede trends i forhold til forståelsen og anvendelsen af smarte robotter. Den ene trend omhandler udviklingen af industrirobotter der er nemme at opsætte og tilpasse, hvor den anden trend tager sit udgangspunkt i udvikling af “robotics” software der reelt fungerer som en slags automatiserede software. RPA eller software robotter er en slags lette integrationer der tager udgangspunkt i, hvordan grafiske brugergrænseflader fungerer og sørger for at data kan flyttes via robotten mellem applikationer.

Begge trends har fordele som danske virksomheder kan anvende, hvortil RPA på visse områder er mere anvendeligt for en stor del af organisationerne i Danmark.

Analyse

Robotter der er omstillingsparate og som samtidigt er nemme at kunne stille op og tilpasse vil kunne give danske produktionsvirksomheder og service-virksomheder en række fordele, hvis de anvendes rigtigt. I skrivende stund er prisen på industrirobotter faldende, hvortil billige robotter vil kunne opstilles nemt i fabrikshaller eller i værksteder om nødvendigt.

Software robotter vil på den anden siden kunne anvendes bredt blandt mange typer organisationer og både i den offentlige og i den private sektor. Inden for den offentlige sektor vil det kunne forventes at en del opgaver indenfor administrationsområdet vil kunne automatiseres og dermed kan arbejdskraft frigives. I den private sektor vil man ligeledes kunne effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre forhold for profitmaksimering. RPA er på visse områder længere fremme end industrirobotter. Mange mellemstore organisationer kan sammen med service-orienteret infrastruktur kunne automatisere udveksling af data og funktioner og på den måde opnå konkurrencefordele. Det kræver dog, at organisationerne er gode nok til at anvende RPA sammen med SOI.

I forhold til industrirobotter da er en række forskellige organisationer i gang med at modne teknologierne bag, og det virker til at teknologierne også vil kunne anvendes bredere blandt mellemstore og små organisationer. Der er dog længere udsigter til, at industrirobotter bliver videre udbredt til organisationer m.v.

Konklusion

Organisationer kan med fordel undersøge mulighederne med industrirobotter og med software robotter. Der findes forskellige perspektiver på, hvordan de to typer teknologier kan anvendes, og hver af de forskellige typer teknologier har betydning for, hvordan man opnår de reelle fordele som teknologierne kan give organisationerne, hvis teknologierne implementeres rigtigt.

I forhold til det danske marked da er både software robotter og industrirobotter ved at være etableret og anvendelige. De fleste organisationer vil med fordel kunne anvende forskellige typer af software robotter til at automatisere forskellige dele af de aktiviteter der håndteres af organisationen.

Kilder

  1. Columbus. L. (2016). Gartner Hype Cycle For Emerging Technologies, 2016.

Forretningstrends i 2017

Dette blogindlæg vil kort behandle de forretningstrends der vil vise sig relevante at få behandlet i 2017. Blogindlægget vil gøre brug af flere forskellige kilder til at identificere, hvad kunne vise sig relevant for organisationer og virksomheder på det danske marked at arbejde med.

Analyse

Kim (2017) skriver, at den største levende befolkningsgruppe er “Millinials” og det har betydning for de indkøbsprocesser og beslutningsprocesser der findes i mange store organisationer. Kim (2017) opstillede den nedenstående liste, som vil have betydning:

  • Værktøjer til udvikling af tekniske produkter.
  • Værktøjer til at udvikle det personlige brand.
  • Træning af medarbejdere der arbejder distancemæssigt andre steder.
  • Flere virksomheder bliver sat til salg.
  • Produkter der sporer næring.
  • E-handel vil fortsætte med at stige.
  • Virksomheder vil fokusere på at forbinde kunderne med sig, frem for at sælge til dem.

 

Jeg har vurderet, at organisationer i Danmark bør holde øje med værktøjer der kan bruges til at udvikle flere tekniske produkter og IT-løsninger der vil være i stand til at understøtte træning af medarbejdere der arbejder andre steder end ved organisationernes klassiske fabrikker.

Organisationer vil også opleve, at e-handel vil fortsætte med at stige og det med en hvis sandsynlighed for, at organisationer og virksomheder der beskæftiger sig med e-handel vil påbegynde at købe klassiske forretninger og integrere disse i forretningsmodellerne.

 

Konklusion

Der er forskellige grunde til at organisationer og virksomheder bør holde øje med værktøjet det kan bruges til at udvikle tekniske produkter, da flere af disse værktøjer vil blive frigivet over tid og med en hvis sandsynlighed vil lede til at flere mindre virksomheder vil kunne gøre entre på services og digitalisering. Blandt andre årsager er at man vil kunne bruge værktøjerne til at udvikle prototyper hurtigere og mere effektivt.

 

Det er ligeledes sandsynligt at flere organisationer vil opleve, at tilpasse forretningsmodeller, så de minder mere om online organisationer og virksomheder. Det vil typisk være inden for detailhandel og e-handel, hvor det vil blive mere markant i Danmark.

Kilder

  1. Kim, Leonard. (2017). “10 Business Trends That Will Grow in 2017”.

Udbredelse af blockchain i revisions sektoren

Blockchain er et koncept der er ved at blive realiseret med en række forskellige typer teknologier. Hidtil har BitCoin været den primære implementering af konceptet. Det er ved at ændre sig, da store internationale virksomheder er ved at få øjnene op for anvendelse af blockchain konceptet til at understøtte forskellige former kommercielle formål, hvilket kan have betydning for forskellige typer organisationer, herunder organisationer i revisions sektoren.

Proprietære “hovedbøger”

De store revisorer har sat sig for at arbejde med at udvikle deres egne “ledgers” eller hvad der kan kaldes for hoved bøger. Det vil sige at de udvikler deres egne distribuerede databaser og det virker til at de vil udbygge den som services til kunderne. Ideen med denne model vil være at sælge sikkerhed og troværdighed via de proprietære hovedbøger.

Det betyder så også at dele af ideen med peer-2-peer teknologien kan blive udfordret, da de organisationer der skriver sig op til at bruge den gældende hovedbog kun deler data med andre der også anvender samme hovedbog.

Teknologien der giver adgang til “ledgers”  kan gøres tilgængelige for alle eller kun tilgængelig for kunderne til revisionshusene. Dette leder til muligheder, som analysen nedenfor vil behandle yderligere.

Analyse

Der kan være et rationale i at stoppe konsulentbureauer og revisorer begynder at udvikle den relevante infrastruktur til at organisationer, virksomheder og almindelige brugere kan få adgang til relevante data fx via en hovedbog baseret på blockchain teknologierne (PwC 2017a). Ligeledes mener jeg, at det kan være rationale i at bruge en infrastruktur der sikre brugernes muligheder for at redigere data er tilgængelig.

Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det betyder ligeledes at revisionshusene begynder på at gå ind på de samme markeder som pengeinstitutterne, og på visse områder måske endda kan erstatte dem, da revisionshusene i stort omfang har kendskab til sine kunder og deres strategiske muligheder. Pengeinstitutterne er på den anden side også i gang med at undersøge mulighederne i FinTech og blockchain og på den måde kan de have konkurrerende produkter der på sin vis kan udfordre revisionshusene. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. Det er en interessant model som de forskellige revisionshuse forsøger at udvikle og implementere, da de ved hjælp af specialiseret software og tilhørende licenser vil gøre det muligt for deres kunder at kunne verificere, at de kontrakter og pengeoverførsler der foretages mellem parterne. da bankerne kan bruge viden om transaktionerne til at udarbejde rimelig gode bud på regnskaber til sine virksomhedskunder, og dermed konkurrerer direkte med revisionshusene.

Dermed sagt så venter der et spændende opgør mellem revisionshusene og bankerne, da det vel ikke rigtig giver mening, at små- og mellemstore virksomheder skal have for mange kontaktpunkter fx både en revisioner og en bankrådgiver i et pengeinstitut, hvis de kan få samme service begge steder?

Revisionshusene har i udgangspunktet en række konsulentfunktioner som kan sælges til kunderne i revisionshusene, hvortil informationsteknologier og digitalisering er et af områderne. Det er derfor plausibelt at revisionshusene kan anvende deres konsulentforretninger til at udbrede deres specifikke “blockchains” til deres kunder. PwC (2017b) beskriver, at man har identificeret at forsikringsselskaber kunne have en interesse i at anvende “blockchain” lignende teknologier til at understøtte sikre opslag i forsikringspolicer og udveksling af “claims” mellem parter. I Danmark ejer en del af de store banker pensions- og livsforsikringsselskaber som også sælger andre forsikringsprodukter, hvortil revisionshusene på den facon vil kunne konkurrere med bankerne på et af deres markeder.

Konklusion

De danske revisionshuse kan anvende blockchain til at skabe et produkt der vil kunne konkurrere med bankerne. Bankerne er samtidigt i gang med at udvikle deres egne blockchains, som med små  tilpasninger også ville kunne bruges til at understøtte transaktioner der i højere grad ville være rettet imod andre typer virksomheder end finansielle transaktioner et ofte yndet emne for blockchain er opfølgning på kontrakter og udveksling af formuegoder.

Kilder

  1. PricewaterhouseCoopers. (2017a). PwC’s Blockchain. URL: https://www.pwc.com/us/en/financial-services/fintech/blockchain.html
  2. PricewaterhouseCoopers. (2017b). Chain Reaction: How Blockchain Might Change the Wholesale Insurance. URL: https://www.pwc.com/gx/en/industries/financial-services/publications/blockchain-technology-might-transform-wholesale-insurance.html

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑